EN GANG FRELST ALTID FRELST

EGNE ARTIKLER

fjerde samling

Åb. 21,3:

jeg hørte en høj røst fra tronen sige:

Nu er Guds bolig hos menneskene,

han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil

selv være hos dem.

 

Åb. 22,5:

Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

 

EN GANG FRELST, ALTID FRELST?

Nogle (særligt calvinister) forkynder

 

”én gang frelst, altid frelst”,

 

men er det en sand lære?

 

 

 

Det mener jeg ikke, for Bibelen siger noget andet, og jeg vil lige opremse nogle eksempler:

 

 

Matt. 10,22: Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

 

Når Jesus siger ” den, der holder ud til enden, skal frelses” så siger Han indirekte at der vil være nogle, som ikke holder ud til enden, og derfor ikke bliver frelst, og Han siger det samme 3 andre steder.

 

Vi ved at alt hvad Bibelen siger er vigtigt! Men når den gentager et udsagn flere gange er det fordi det er særligt vigtigt, og dette bliver sagt 4 gange alene i Det Nye Testamente. Der er nogle andre skriftsteder jeg også vil pege på i denne sag:

 

 

2 Peter 2,20-22: Hvis mennesker gennem erkendelsen af vor Herre og frelser, Jesus Kristus, har gjort sig fri af verdens urenhed, men igen lader sig besnære og overvinde af den, er det sidste værre for dem end det første. For det havde været bedre for dem slet ikke at have lært retfærdighedens vej at kende end først at lære den at kende og siden vende sig fra det hellige bud, som de har fået overdraget; så er det gået dem, som ordsproget træffende siger: »Hunden vender tilbage til sit eget bræk,« og: »Når en so er vasket, vælter den sig i sølet.«

 

Budskabet her er klart: Det er muligt for en genfødt kristen at vende Gud ryggen, og det havde været bedre for vedkommende, om han/hun aldrig var blevet genfødt overhovedet.

 

 

2. Tess. 2,3: Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn,

 

Her forudsiger Bibelen at der vil komme et frafald. Den profeti vil jo ikke kunne opfyldes hvis ”én gang frelst, altid frelst” var et sandt udsagn.

 

 

Nogle henviser så til Rom. 8,38-39: For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

 

Og de siger så: her kan i se: intet kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus, så det er umuligt for en kristen at miste frelsen!

 

 

For det første vil jeg hertil svare, at man må ALDRIG bygge en lære på ét skriftsted alene, det er nemlig summen af Guds ord, der er sandhed.

 

 

For det andet: det er rigtigt at der er intet uden for os selv, der kan skille os fra Kristus. Men vi kan selv vælge at vende Ham ryggen!1

 

 

For det tredje: selv om vi falder fra, så elsker Gud os stadig, akkurat, som Han elsker ethvert menneske, og gav sit liv for vedkommende medens han/hun endnu var en synder, men hvis jeg bevidst vender Gud ryggen, som jeg har bevidnet 3 af mine venner gøre , så kan Jesus ikke frelse mig (hvis jeg forbliver i den tilstand).

 

 

Min mening:

Det er altid farligt (yderst farligt) at forkynde noget Bibelen ikke siger, men faren ved at forkynde ”én gang frelst, altid frelst” er at man skaber ligegyldige dovne kristne, som kun vil have det letkøbte, og ikke gider arbejde på deres sjæles frelse. for hvorfor skulle de besvære sig med at arbejde på deres frelse2 , hvis de ikke kan miste den?

 

 

  1. En måde at vende Jesus ryggen på er, som vi her over så Peter beskrive det i 2 Pet. 2,20-22.

En anden beskriver Paulus her i 2. Kor 2,11,3-4: men jeg er bange for, at ligesom slangen

forledte Eva ved sin snedighed,skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus.

I finder jer j at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede,

og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.

 

 

2. Fil. 2, 12: v12: Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige:

Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse,

ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær.