ET PAR ORD OM PAVEEMBEDET


Åb. 21,3:  Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, Han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil

selv være hos dem.



Åb. 22,5:  Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.


EGNE ARTIKLER

fjerde samling

ET PAR ORD OM PAVEEMBEDET

 

 I Matt. 23,8-15 læser vi:
v8  I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. v9  Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen. v10  I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus. v11  Men den største blandt jer skal være jeres tjener. v12  Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

 v13  Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke. v14   Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere.

 v15  Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv.

I vers 8 gør Jesus det ulovligt at kalde nogen vor mester/leder, for vi er alle brødre.

Her bruger Han den hebræiske betegnelse rabbi, som rent teknisk betyder stor og ophøjet.

 I vers 9 befaler Jesus at vi, som religiøs titel ikke kalder noget menneske på jorden, for vor fader, for én er vor fader : Gud i himlen! I vers 10 gør Han gør det ulovligt at kalde nogen vores lærer, for én er vor lærer: Jesus! Når altså paven kalder sig selv for ufejlbarlig, (når han taler Ex Cathedra),  og påstår at være den endegyldige lærer,  så sætter han sig selv i Jesu  sted, og ved at kalde sig selv ”den hellige fader” sætter han sig selv i vores himmelske faders sted. Og ved at kalde sig Kristi vikar sætter han sig selv i Jesu sted. Altså sætter han sig både i Jesus, Helligåndens og Faderens sted.

    Pave Poul II udtalte: ”søger du dine synders forladelse, gå så ikke til Jesus, men kom til mig”.

  Er det mon muligt at være mere i gudsoprør end et system, der tilbeder et sådant overhoved, som hele vejen igennem åbenlyst foragterJesu befalinger?
   Jesus taler selvfølgelig ikke bare imod paven, men Han cementerer et princip om at vi ikke må lade et præsteskab herske over os og diktere os hvad og hvordan vi skal tro. Det er altid en sag mellem os selv og Guds ord (altså Jesus personligt).

i Åb. 2,6 siger Jesus at Han hader Nikolaitternes gerninger. Vi ved ikke hvem Nikolaitterne var, men vi ved hvad ordet betyder: dem, der hersker over lægfolket.