OM AT SPISE GUD

EGNE ARTIKLER

fjerde samling

Åb. 21,3:

jeg hørte en høj røst fra tronen sige:

Nu er Guds bolig hos menneskene,

han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil

selv være hos dem.

 

Åb. 22,5:

Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

 

OM AT SPISE GUD

 

 

Længe før verdens skabelse havde Gud sin frelsesplan klar, og Messias og den nye pagt var i planerne, så Det Nye Testamente kan ikke stå alene. Nej Messias/den nye pagt er opfyldelsen af den gamle pagt, men Jesus sagde til de skriftkloge i Matt. 15,8-9: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.«

 

Således tog den katolske kirke påskemåltidet og forvandlede det i kirken til et hedensk inspireret religiøst ritual, hvor man efter hedensk forbillede spiser sin egen gud og kalder det nadver (lidt mere om det senere her i artiklen).

 

 

Først dog lidt om hvordan Gud havde tænkt det: På engelsk taler man ikke så meget om ”nadver”. Man bruger mere udtrykket ”last supper” (sidste ”påskemåltid”) Det har aldrig været meningen at der skulle initialiseres en helt ny religiøs ceremoni. Nej i kirken skulle vi holde fælles måltider, hvor vi mindes frelsesværket (Jesu stedfortrædende død), og samtidig ser frem til fuldendelsen i Guds rige. Den bedste måde at forklare det på er at de forskellige ingredienser i det jødiske påskemåltid symboliserede forskellige ting:

 

 

De bitre urter symboliserer den bitre smerte ved slaveriet i Ægypten, som symboliserer slaveriet under synd.

 

Påskelammet, der skulle være absolut fejlfrit, symboliserede den ventede Messias (Jesus)

 

 

Det usyrede (gærfri) brød, symboliserede også Jesus: Den synd, der ligger til grund for alle andre synder er stolthed, og stolthed gør folk ”opblæste” og storskrydende. Gær puster et brød op og gør det større uden at tilføre nogen næringsværdi, så gær er et symbol på synd. Brødet skulle være stribet og gennemstunget (Jesu ar fra piskeslagene lignede striber, og Han blev gennemstunget med nagler og spyd)

 

 

Der var 2 bægre, der skulle fyldes op under måltidet: Vredens bæger, der symboliserede vreden imod Satan, plus velsignelsens bæger, der symboliserede den kommende nådespagt ved Jesu blod. Jacob Prasch gav på et tidspunkt en undervisning over Salme 23, hvor han underviste direkte ud fra den hebræiske grundtekst, og derfor skifter han mellem at tale hebræisk og engelsk. Jeg har lavet et klip herfra om netop ”vredens og velsignelsens bæger” som kan ses ved at klikke her

 

 

For Gud er det en vederstyggelighed når man bruger hedensk inspirerede ritualer i sin dyrkelse af Ham, men hedenske ritualer sneg sig allerede tidligt ind i kirken i form af at tænde lys, og kontemplativ bøn, og brug af ikoner og statuer. Ikoner og statuer fik Luther gjort op med, men den hedensk inspirerede nadver videreførte han i en af ham tilpasset form (konsubstantion).

 

 

At Gud afskyr at blive tilbedt ved brug af hedensk inspirerede ritualer ser vi for eksempel af hvad Han siger i 5. Mos. 11,1-4:Dette er de love og retsregler, som I omhyggeligt skal følge i det land, Herren, dine fædres Gud, har givet dig i eje, så længe I lever på jorden.I skal ødelægge alle de steder, hvor de folk, I fordriver, har dyrket deres guder, på de høje bjerge, på bakkerne og under alle grønne træer.I skal rive deres altre ned og knuse deres stenstøtter, deres Ashera-pæle skal I brænde, og deres gudebilleder skal I hugge om; I skal udslette deres navn fra de steder.For på den måde må I ikke dyrke Herren jeres Gud (understregningen er min).

 

 

Eksempler fra hedenske religioner på symbolsk spisning af det man tilbeder:

 

 

A I Ægypten spiste man en oblat med en relief af solguden Ra

 

 

B Aztekerne bagte et brød med form, som guden huitzilopochtli og spiste det

 

 

C I Afrika brugte man at forme et brød i menneskeskikkelse, som et symbol på skovguden

 

 

D Grækerne tilbad vinguden Dionysos ved at spise brød med vin til

 

 

E I Israel begyndte man at tilbede den babylonske gudinde Tammuz, og Gud skældte ud over det i

Jer. 7,18: Børnene samler brænde, fædrene tænder ild og kvinderne ælter dej, så de kan lave

offerkager til Himmeldronningen og udgyde drikofre for andre guder og krænke mig.

 

 

Der findes mange andre eksempler. Tanken er (i hedenske kredse) at man selv får del i det man spiser . Gav man for eksempel sine børn løvehjerter at spise, så ville de få løvens mod og styrke. Spiste man en gud, så fik man andel i guddommens moral og styrke.

 

 

Bibelens Gud er ånd og sandhed, og Han bruger noget af den samme symbolik, men midrash er Bibelens ”undervisningsmodel” (du kan læse om midrash ved at klikke her), så når Jesus siger at vi skal spise Hans kød og drikke Hans blod, så bruger Han det, som et billede på noget åndeligt (Guds ord), for Gud ønsker at blive tilbedt i ånd og sandhed. Det uddyber Han grundigt i Johs. Kap, 6, og du kan få en god forklaring ved at klikke her.

 

 

 

Eftertanke:

Det Gud indstiftede, som et eviggyldigt sejrsmåltid, hvor man mindedes (før Golgata var det: udfrielsen fra Ægypten. Efter Golgata: Jesu sejr på korset) og hvor man skulle proklamere kronen på værket (lammets kommende bryllupsfest i Guds rige) har kirken gjort til en vederstyggelighed i Guds øjne ved at inkorporere hedensk tankegang og praksis. Et trick Djævelen har brugt igen og igen på forskellige områder op igennem tiden, og vi ser det ske for vore øjne den dag i dag med kontemplativ bøn, yogafaith, anagram og andet østlig inspireret hedenskab. Hvornår overgiver kirken sig mon betingelsesløst og helhjertet til at lade Gud styre?

Først når de personer kirken består af sætter Gud højere end alle andre og alt andet og gør Bibelen(Guds ord) til herre og mester, og eneste rettesnor i Deres liv - det er det samme, som at lade Jesus være sin lærer!