OM HOMOSEKSUALITET

EGNE ARTIKLER

fjerde samling

Åb. 21,3:

jeg hørte en høj røst fra tronen sige:

Nu er Guds bolig hos menneskene,

han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil

selv være hos dem.

 

Åb. 22,5:

Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

 

OM HOMOSEKSUALITET

 

Vi læser i Rom. 1,25-27: De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen. Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

 

Hvis en mand tager på ferie i Afrika, og så ved hjemkomsten begynder at blive mere og mere syg, for så at gå til læge, og den læge har arbejdet for ”læger uden grænser” og derfor er godt kendt med tropesygdomme, så kan det være at lægen tydeligt genkender alle symptomerne på malaria hos manden, og lægen vil så lede efter og finde parasitten plasmodium i mandens blodprøver. Mandens sygdomsforløb er nemlig bare en indikation af at han er inficeret med plasmodium parasitten.

Såfremt manden er villig til at erkende og acceptere at han er inficeret med plasmodium, så kan man indlede en effektiv behandling til bekæmpelse af sygdommen. For eksempel i form af malarone tabletter.

 

På samme måde med homoseksualitet: hvis en kristen, som kender sin Bibel har en ven, som roder sig ud i en homoseksuel livsstil, så vil vedkommende kunne stille diagnosen: Hans ven er ”inficeret” af afgudsdyrkelse! Han tilbeder skabningen (højest sandsynligt sig selv) frem for skaberen!

Den homoseksuelle livsstil er kun symptomerne, der indikerer at han er inficeret af afgudsdyrkelse.

Hvis vennen er villig til at acceptere og erkende at sådan er det, så vil man kunne indlede en effektiv behandling: Vennen må erkende sin afgudsdyrkelse, bede Gud om tilgivelse herfor, og vende ryggen til denne afgudsdyrkelse, og følge Jesus på basis af Bibelens budskab. Han vil så blive sat fri for sin perversitet.

 

Eftertanke:

Tilbedelse af skabningen har været et problem, så længe mennesker har været til, men siden Charles Darwin udgav sin bog ”arternes oprindelse” har tilbedelse af skabningen vokset og vokset nærmest uhæmmet, og vi har da også set hvordan homoseksualitet har været på fremmarch kloden rundt med pride festivaler både her og der, og en nærmest militant holdning hos homoseksuelle, som kræver ikke bare accept af deres livsstil, men billigelse!