RYGTER OM KRIG

EGNE ARTIKLER

fjerde samling

Åb. 21,3:

jeg hørte en høj røst fra tronen sige:

Nu er Guds bolig hos menneskene,

han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil

selv være hos dem.

 

Åb. 22,5:

Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

 

KRIGSLARM OG RYGTER OM KRIG

 

I mine artikler har jeg ikke været meget inde på endetidsprofetier, for det er et område jeg ikke føler mig kompetent til at behandle, men verden udvikler sig sådan i øjeblikket at visse profetier er forståelige selv for en som mig, og profetierne er jo givet for at vi skal lade os advare og gøre os selv rede til brudgommens ankomst.

Det med brudgommens ankomst vil jeg komme tilbage til lidt senere her i artiklen.

 

Vore åndeligt1 blinde politikere tror at muslimers overfald på civile her i vesten bare er en kamp mellem 2 kulturer, og at forklaringen hovedsageligt skal findes i sociale forhold, som fattigdom og racisme, men det fangede min opmærk-somhed her efter angrebene i Brussels at kommentatorerne nu begynder at kalde det de før kaldte terrorisme for

”en ny form for krigsførelse”. Det ledte mine tanker hen på følgende passage i Mattæusevangeliet: Mens han sad på Oliebjerget, kom hans disciple, da de var alene, hen til ham og sagde: »Sig os, hvornår dette skal ske, og hvad der er tegnet på dit komme og verdens ende?« Jesus sagde til dem: »Se til, at ingen fører jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild. I skal høre krigslarm og rygter om krig. Se til, at I ikke lader jer skræmme! For det skal ske, men det er endnu ikke enden. For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv. Alt dette er begyndelsen på veerne. Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden. Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme.

Jesus taler ikke om terrorisme, men om krigslarm og krigsrygter, som et af tegnene på at enden er nært forestående, og så sammenligner Han forløbet med veer hos en kvinde, der skal føde, og det er jo netop det vi ser: Anslagene kommer hyppigere og hyppigere og kraftigere og kraftigere, så vi kan lige så godt indstille os på at det ender i en ”presseve” (noget meget voldsomt), og en fødsel (Jesu tilbagekomst, der omfatter bortrykkelse af alle, der tilhører Ham, endelig dom over Guds fjender, og Guds riges genoprettelse), men hvorfor sker disse frygtelige ting? Jo, tilbage i 1990’erne engang besluttede jeg at finde alle de steder i Bibelen, hvor der tales om ”Herrens dag”, ”Guds vredes dag”, ”hævnens dag” og lignende udtryk for den dag/periode, hvor Guds dom rammer den verden, der lever i oprør imod Ham.

Det blev til 2 A4 ark tæt beskrevet med skriftsteder, og det kom til at stå tindrende klart for mig at Guds vrede over menneskehedens oprør er enorm og altfortærende 2, og det i en grad, som vil virke dybt forargende på alle humanister. Der så er i den (for dem selv) vanskelige position at Gud er almægtig og gennemfører sin vilje uden at spørge dem til råds3. Og så er der også er lige den interessante ting at Guds dom over den frafaldne vestlige verden blev forberedt allerede i Abrahams levetid: Gud havde jo lovet Abraham at han skulle blive stamfar til et umådeligt stort folk, og mange folkeslag. Abraham troede Gud, men hans kone Saraj gjorde, som Adams Eva og mange kvinder med dem: Hun satte spørgsmålstegn ved Guds ords gyldighed, og forledte sin mand til at handle imod Guds befaling.

Saraj troede ikke Gud ville være i stand til at give dem den lovede søn i deres alderdom og overtalte så Abraham til at gå ind til hendes tjenestepige (Hagar) for at få et barn med hende. Det blev til drengen Ismael, som blev stamfar til araberne, som jo blev dem, der i stor stil kæmper for udbredelse af det muslimske kalifat, og vi kan i hvert fald ”takke” dem for den store udbredelse til hele verden, som islam har fået.

Hagar (Ismaels mor) flygtede på et tidspunkt fra lejren, og mødte så en Herrens engel4, hvorefter følgende scene udspillede sig: Men Herrens engel sagde til hende: »Vend tilbage til din frue, og find dig i hendes behandling.« Og Herrens engel sagde til hende: »Jeg vil gøre dine efterkommere så talrige, at de ikke kan tælles.« Og Herrens engel sagde til hende »Se, du er med barn du skal føde en søn og give ham navnet Ismael, for Herren har hørt din lidelse. Han skal blive et vildæsel af et menneske; hans hånd skal være vendt mod alle og alles hånd mod ham, han skal leve på tværs af alle sine brødre.«

Forudsigelsen her er ikke bare om Ismael, men om de folkeslag, og den religion han blev stamfar til.

Den vestlige verden fik lov til at opleve flere århundreder med samfund, der langt hen ad vejen var funderet på Guds lov [de ti bud, og den nye pagt (Det Nye Testamente)], og oplevede derfor en kolossal fremgang indenfor videnskab og social velstand, men det endte i selvtilstrækkelighed og frafald fra Gud, som var kilde til al den velsignelse det resulterede i. Det gik akkurat, som forudsagt i 2.Tess. 2,3: Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn.

Fortabelsens søn (Antikrist) har ikke taget magten endnu, men hans ånd arbejder tydeligvis på at bane vejen for ham.

 

Rom. 11,21 advarer: For når Gud ikke skånede de naturlige grene (jøderne), vil han heller ikke skåne dig.

Disse ord er egentlig en advarsel til kirken, men de beskriver samtidigt et princip: Gud vil ikke skåne en frafalden vestlig verden. Straffen kommer, og det på samme måde, som veerne hos en fødende kvinde.

 

 

Og nu, som lovet et par ord om brudgommens ankomst:

Jeg tror at alle kender Jesu lignelse om de ti brudepiger, men her er den: Matt. 25,1-13: Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da våg-nede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke.Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

 

der ligger flere oplysninger gemt i denne lignelse:

 

1 Jesus antyder at op til 50 % af dem, der venter på Jesu tilbagekomst

(som altså anser sig selv for kristne) får at vide:”jeg kender jer ikke”.

De, der fik meddelelsen ”jeg kender jer ikke” gjorde det fordi de var løbet tør for olie,

men olie er ikke det eneste ”remedie”, der omtales. Der indgår også lamper i lignelsen.

 

2 Olie er et billede på Helligånden.

Lamper giver lys, og kan derfor tages, som et billede på Guds ord, der giver lys ved hjælp af Helligånden,

for det er Helligånden, der hjælper os til at forstå Guds ord ret (Salme 119,105: Dine ord er en lygte for min fod,

et lys på min sti). De tåbelige brudepiger manglede altså samspillet imellem Helligånden og Guds ord

(de havde sikkert været for optagede af dagligdagens gøremål til at studere Guds ord).

 

 

 

1 Når jeg her taler om åndelighed, så tænker jeg ikke i kulturbaner, men i at der er en åndelig virkelighed,

som de fleste mennesker i dag er blinde for på trods af at religion fylder så meget i den offentlige debat,

som aldrig tidligere i min levetid( Ef. 6,12: Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod

myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.)

 

2 Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at Gud bliver vred

når en hedning, som præsident Obama på stormødet i Cairo præsenterer, sig som værende kristen, og alle tier og samtykker.

 

3 Uanset alle politikeres krumspring vil tingene vedblive at eskalere, for stort set ingen af dem har forstået den åndelige virkelighed,

der ligger bag ( ikke alene har de ikke forstået. De vil heller ikke lytte og tage imod lærdom)

og de vil derfor fortsætte i det spor de allerede befinder sig i. og om muligt føre vor verden længere og længere ud i uføret.

 

4 Udtrykket "en Herrens engel" er faktisk et metafor for Jesus, så det var Jesus, der mødte Hagar.