AT KALDE EN SPADE EN SPADE

EGNE ARTIKLER

fjerde samling

Åb. 21,3:

jeg hørte en høj røst fra tronen sige:

Nu er Guds bolig hos menneskene,

han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil

selv være hos dem.

 

Åb. 22,5:

Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

 

AT KALDE EN SPADE EN SPADE

 

 

 

Vi kender alle udtrykket ”at kalde en spade en spade”. Det udtryk/princip vil jeg godt filosofere lidt over, men i stedet for ordet spade vil jeg bruge ordet skovl:

 

 

Lad os forestille os at Peter er ansat, som sjakbajs i et entreprenørfirma, og en dag kommer chefen til ham og siger ” der er en, der ved en fejl har læsset en hel vognladning sand af lige i indkørslen til byggepladsen, så hverken lastbiler eller andre kan komme til eller fra pladsen, og desværre er vor gummiged brudt sammen, så vi må flytte sandet pr. håndkraft for at arbejdet ikke skal stå stille i dag. Kan du og dine mænd ikke lige ”smøge ærmerne op” og flytte sandet ud til siden pr. håndkraft, men lad mig vide hvad i skal bruge af hjælpemidler, så skaffer jeg det omgående”. Nu er det sådan i dette tilfælde at Peter ved om chefen at han har et anstrengt forhold til skovle, så derfor vil Peter ikke støde chefen ved at bede om 10 skovle, så i stedet beder han om 10 forke (af hensyn til den, der ikke lige ved hvad en fork er har jeg lagt et billede af en fork ind her nederst i artiklen under teksten). Resultatet af Peters hensynsfuldhed blev dog at sanddyngen blev liggende og adgangen til byggepladsen forblev spærret.

 

Det er lidt det samme på det åndelige plan. Hvis man ikke vil sige tingene, som de virkelig er (ifølge skrifterne), så, vil man aldrig opleve den frihed, som Guds ord tilbyder, for man vil forblive indestængt af kirkelige traditioner og menneskelære.

 

Paulus bruger et lidt andet billedsprog end det jeg her har brugt. Han siger således i 1. Kor. 14,8-9: Hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så ruste sig til kamp? Sådan er det også med jer: Hvis I ikke bruger tungen til at tale tydeligt, hvordan kan man så forstå, hvad der bliver sagt? Så snakker I jo bare ud i luften.

 

Paulus siger ganske vidst dette om tungetale, men princippet gælder også for forkyndelse og undervisning, vi må gøre vores yderste for at tale så klart at budskabet ikke bliver misforstået, og vi må så samtidigt leve med den konstante bevidsthed at Gud hører hvert ord vi siger, og at vi en gang vil blive stillet til regnskab for det vi har sagt. Jesus udtrykker det således i Matt. 5,37: Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.1

 

 

Og Han siger derudover i Matt. 12,36-37: Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.«

 

  1. Jesus forbyder os altså at udtale os tvetydigt. Bliver vi for eksempel spurgt om helvede er lige så virkelig en mulighed, som himlen, så må vi svare et klar ja! For Jesus siger således i Åb 14, 9-11: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke., og bliver vi spurgt om homoseksualitet er syndigt, må vi svare med et klart ja!

For Bibelen (som er Jesus) siger således i Rom. 1, 25-27: De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen. Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.