Jeg tror vi alle er blevet stillet over for spørgsmålet: ”Hvad er sandhed?”  Og så fortsætter folk normalt med ” der er så mange trosretninger, så hvem skal man holde sig til?” og det resulterer så som oftest i en form for ligegyldighed over for spørgsmålet om sandhed. og en slåen sig til tåls med den tradition eller overbevisning  man er vokset op i, i stedet for at følge det gode eksempel jøderne i Berøa var, fordi de dagligt granskede skrifterne for at tjekke om det var sandt det Paulus forkyndte.Vi læser i 2. Tess. 2,9-11:Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere  og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen,  for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.

Dem, der ikke tager imod kærlighed til sandheden (Guds ord), dem overgiver Gud til at tro løgnen!

På den anden side er jeg sikker på at den, der tager imod kærlighed til sandheden vil Gud ”overgive”  til sandheden, så vedkommende trygt kan vide sig bevaret i sandheden, men man kan ikke tjene 2 herrer sige Jesus. Man vil holde sig til den ene og ringeagte den

 anden. Man kan ikke tjene traditionen og Jesus på en og samme gang. Hvis der er ting i den menighed eller omgangskreds man er en del af, som er i uoverensstemmelse med sandheden (Guds ord) og man ikke gør, som Timoteus fik besked på: ”Prædik ordet, stå frem i tide og utide, overbevis, irettesæt, forman, tålmodigt og med stadig undervisning!” ,

så forsøger man at tjene 2 herrer på én gang ( omgangskredsen og Jesus), men den går ikke siger Jesus! Jeg er personligt overbevist om at hvis man har taget imod kærlighed til Sandheden, og i sandhed er født af Gud ved omvendelse og dåb, og derfor har fået sandhedens ånd, som pant, og hvis det samme kan siges om alle i ens omgangskreds, så vil man aldrig i den kreds komme ud i en alvorlig diskussion om hvad der er sandt, selv om der kan være småting, som man ser forskelligt på. Det vil der være! For Jesus siger at der er ting i loven, der vejer tungere end andre ting. Ting, der ikke vejer tungt rent teologisk bør ikke skille os ad. Det, der bør skille os ad er forvrængninger af, hvem Jesus er (en anderledes Jesus, eller et anderledes evangelium - en anden Ånd).Min konklusion må altså være: Hvis man ikke kan blive enig med sin næste om, hvad sandheden er, så er enten næsten eller en selv ikke en genfødt kristen. Og det bør føre til alvorlig selvransagelse.