PÅSKEMÅLTIDET

EGNE ARTIKLER

fjerde samling

Åb. 21,3:

jeg hørte en høj røst fra tronen sige:

Nu er Guds bolig hos menneskene,

han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil

selv være hos dem.

 

Åb. 22,5:

Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

 

PÅSKEMÅLTIDET

 

 

Vi læser i 2. Mos. 12,3-14: Sig til hele Israels menighed: Den tiende dag i denne måned skal man tage et lam eller et kid til hver husstand i fædrenehuset. Hvis en husstand er for lille til et dyr, skal den være fælles med den nærmeste nabo om et dyr efter antallet af personer; I skal beregne det efter, hvad hver enkelt kan spise. Det skal være et lydefrit dyr, et årgammelt handyr; I kan tage det fra fårene eller fra gederne. I skal tage vare på det til den fjortende dag i denne måned. Så skal hele Israels menighed slagte det, lige inden mørket falder på. De skal tage noget af blodet og komme det på de to dørstolper og på overliggeren i de huse, hvor de spiser det. v8 De skal spise kødet samme nat; de skal spise det stegt med usyrede brød og bitre urter til. I må ikke spise noget af det råt eller kogt; det skal være stegt, med hoved, skanke og indvolde. I må ikke levne noget af det til om morgenen. Hvad der er tilovers om morgenen, skal I brænde. Sådan skal I spise det: I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have sandaler på fødderne og stav i hånden; i al hast skal I spise det. Det er påske for Herren. Samme nat vil jeg gå gennem Egypten, og jeg vil dræbe alle førstefødte i Egypten, både af mennesker og af kvæg, og iværksætte mine straffedomme over alle Egyptens guder. Jeg er Herren! Men blodet skal I have som mærke på husene, hvor I er. Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer. Ingen ødelæggende plage skal ramme jer, når jeg slår egypterne. Denne dag skal I have som mindedag, og I skal fejre den som en fest for Herren.Som en eviggyldig ordning skal I fejre den, slægt efter slægt.

 

 

Der ligger en hel del symbolisme/information gemt i denne tekst, hvis man ved hvad man skal kigge efter:

 

 

1 En eviggyldig mindedag:

dagen skal fejres i al evighed og derfor også fejres i det Guds rige, som vi, der er født af Gud ser frem til at leve i.

 

2 Datoerne:

den 10. dag i Nisan1 md. skulle lammet udtages fra flokken, og de næste 4 dage undersøges for fejl og mangler, fandt man ingen fejl kunne det på den 14. dag Slagtes, som et symbol på Messias.

På den 10. dag i nisan måned red Jesus ind i Jerusalem på et frikøbt æselføl (du kan læse om det frikøbte æselføl ved at klikke her). Sanhedrinen gjorde i de 4 dage derefter alt for at finde fejl hos Jesus2 (de fandt ingen, men forsøgte sig så med løgn) og på den 14. dag blev Han korsfæstet.

 

 

3 Ægypten:

Ægypten symboliserer den syndige (gudsfjendske) verden, og slaveriet i Ægypten symboliserer slaveriet under denne verdens syndige system.

 

 

4 De bitre urter:

De skulle minde om bitterheden ved at leve som slaver i Ægypten.

 

 

5 Usyret (uden gær):

Grundsynden (modersynden til al synd) er stolthed! Stolthed ligger bag alle former for synd. Gær ”blæser” et brød op uden at tilføre næringsstoffer, og gær symboliserer i Bibelen stolthed (stolthed gør folk ”opblæste” og storskrydende)

 

 

6 Brødet:

Brødet symboliserer lige som lammet Jesus. Det skulle være uden gær (symboliserende uden synd). Traditionen i den jødiske påskefejring har altid været at brødet skulle være stribet og gennemstunget (Jesus blev pisket og fik sår, der lignede striber efter piskningen, og Han blev gennemstunget da Han blev naglet til korset, og soldaterne senere stak et spyd i siden på Ham). Desuden var traditionen at brødet blev brudt i småstykker inden måltidet, og så pakket ind i et lindedklæde og lagt under bordet under måltidet, for igen at blive taget op efter måltidet og pakket op (Jesu legeme blev brudt, deefter svøbt i et ligklæde, og begravet, og i den tomme grav efter Hans opstandelse fandt de ligklæderne pænt sammenfoldede).

 

 

7 Lydefrit (fejlfrit) og usyret:

kun et absolut syndfrit menneske kunne sone verdens synd (alle døde som følge af den første Adams fald, så alle kan få liv ved den anden Adams sejr)

 

 

 

 

 

 

Slutbemærkning:

Vi læser i Joh. 5,45-47: Tro ikke, at jeg vil anklage jer hos Faderen; den, der anklager jer, er Moses, ham I har sat jeres håb til. Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?«

 

Det er lige før at der ligger mere undervisning om Jesus og livet med Ham i Det Gamle Testamente, end der gør i Det Nye Testamente (det er det Hebræerbrevets forfatter kalder ”fast døde”, som kan lære os at skelne mellem ondt og godt)

 

 

 

1 Nisan md. Kaldes også Abib måned men uanset, hvilket af de navne man anvender, så tales der om den første måned i den

jødiske kalender.

2 Jesus er Guds lam, som blev ofret for at sone vor synd, Ap. ger. 8,32: Som et får, der føres til slagtning,

som et lam, der er stumt, mens det klippes,

således åbnede han ikke sin mund.