ABRAHAMS TRO

Da Helligånden inspirerede Paulus til at skrive 1. Tim. 4,1-5:   Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed.   De forbyder ægteskab og kræver, at man holder sig fra føde, som Gud har skabt til at modtages med tak af dem, der tror og har erkendt sandheden.  For alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak; for det helliges ved Guds ord og ved bøn.

Oplever jeg det sådan at det var en advarsel om 2 vranglærere, som lå i eftertiden den gang, det blev skrevet:

1 Den katolske kirkes lære om cølibat, med al den umoral det har ført med sig

2 7. dags adventisterne, der tvinger folk til at leve under 2 uforenelige pagter ( Den nye og Den Gamle)

På samme måde inspirerede Helligånden Jakob til at skrive en advarsel om et andet fremtidigt fænomen:  Den fik ham nemlig til at skrive Jak. 2,14-26:  Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham?  Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.  Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver.Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar?  Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret?  Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen.  Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven.  I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene.  Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej? For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

Det skrev Den somi advarsel imod den lutherske lære, som på det nærmeste taler imod at gøre gode gerninger. Som jeg har nævnt andetsteds, så er det sådan at det hebræiske ord for tro beskriver en tro, som fører til handling.

Kan vi blive frelst ved gerninger alene?

Nej, så afgjort ikke! Hebr. 11,6: Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham.

Vi kan dog ikke komme uden om at Gud ønsker sig lydige børn, hvis tro fører til handlinger, som bevirker at mennesker priser Gud: Matt. 5,16: Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.