MILLIMETERRETFÆRDIGHED

Vi mennesker (måske specielt vi danskere) har det med at tænke i ”millimeterretfærdighed”.

For eksempel lige løn for lige arbejde.

Guds tanker og planer er helt anderledes. Se for eksempel hvordan Jesus forklarer det her i Matt. 19,27-20,16:   Da tog Peter ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig. Hvad får så vi?«  Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse¹, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.   Enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller far eller mor eller børn eller marker for mit navns skyld, får det hundreddobbelt igen og arver evigt liv.  Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første.   For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård.   Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård.   Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til.  De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme.   Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen?   De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård.  Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første.  Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar.   Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar.  Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren   og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede.   Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar?   Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig.   Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?   Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«

Det kan måske være lidt svært for vi kristne, der er vokset op i et samfund, der er besat af tanken om menneske-rettigheder at ”sluge den kamel” at Gud måske ikke har kaldet os først og fremmest for vor skyld, men først og fremmest fordi Han har et formål med os. Det kan vi se af grundteksten til 2. Tim 1,9: Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men til sit eget formål og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden,

Jeg kan nævne i hvert fald  2  formål:

1  Gud elsker os med en kærlighed, der langt overgår vor forstand, og Han har det, som vi også har det (for Han har skabt os i sit eget billede) at Han gerne vil elskes tilbage af dem Han elsker, og Han ønsker at befolke sit rige med mennesker af den indstilling².

2 Vi skal leve vort liv her i verden på en sådan måde at for hver enkelt af os vil flere mennesker ære og prise Gud

                                    og tage imodHans kald, eller som Jesus siger i Matt. 5,16: Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Derfor er ”lønnen” ens for alle, der dør rent biologisk medens de er i troen, uanset hvordan deres liv ellers har udformet sig: de bliver medarvinger til Guds rige.

Jeg har det sådan at jeg ikke kan forestille mig et mere forfærdeligt menneske end den russiske diktator Stalin. Havde han overgivet sig til Jesus ét sekund før sin død (det gjorde han måske – hvem ved?) så ville hans evige tilholdssted blive Guds rige. Vor position/løn når først vi er inde i riget  afhænger af hvordan vi har levet vort kristenliv her på jorden kan vi læse flere steder i Bibelen:

Der er for eksempel 1. Kor. 3, 12-15: Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er.   Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.

Eller Matt. 5,19: Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme (understregningen er min), skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.

Bemærk at det operative princip her er: Den, der lærer andre at gøre det!

Til slut

Gud har ikke forhandlet lønnen med LO, men suverænt fastsat den efter sit eget hoved. Du kan acceptere det eller lade være, Gud er ligeglad! Han fortsætter efter sine egne planer uanset hvordan du tænker om retfærdighed. En dag vil du (som alle andre) komme til at bøje knæ for Ham, og du tjener dig selv bedst ved at gøre det uforbeholdent allerede nu.

1  Læg mærke til at det ikke bare er det enkelte menneske, der skal genfødes,

    nej verden vil blive genfødt og Guds rige fremstå, mine tanker om Guds rige kan du se ved at klikke her

2  Om dem, der ikke ender i Guds rige kan vi sige at deres ”løn” bliver en  billet til Helvede af den simple grund

    at de hader Gud fordi Han vil være deres herre (de vil nemlig være deres egen herre).

    Dem, der ender i Guds rige gør det ikke alene for deres egen skyld, men fordi Gud

    helt fra før verdens skabelse ville opbygge et rige befolket med nogen, der ligner Ham og

    elsker Ham, og ønsker at tjene Ham