Åb. 21,3: Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, Han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil
selv være hos dem.
Åb. 22,5: Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.
JESUS: DEN DER IKKE HADER SIT EGET LIV KAN IKKE VÆRE MIN DISCIPEL
Overskriften her er taget fra Luk 14, 26-30:»Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det!
Der er så også 5. Mos. 13,7-12: Hvis din bror eller din søn eller datter eller din kone, som du elsker, eller din nærmeste ven i hemmelighed prøver at lokke dig og sige: »Lad os gå hen og dyrke andre guder,« guder som hverken du eller dine fædre har kendt, men som dyrkes af de folk, som bor rundt omkring jer, enten nærved eller langt borte, over hele jorden, da skal du ikke give efter for ham og ikke lytte til ham. Vis ham ingen barmhjertighed, og skån ham ikke, dæk ikke over ham, men slå ham ihjel! Du skal være den første, der løfter hånden mod ham, når han skal dræbes; derefter skal resten af folket løfte hånden. Du skal stene ham til døde, for han har forsøgt at lede dig bort fra Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Hele Israel skal høre om det og blive bange, og man skal ikke mere begå så ond en handling hos dig.
Inden du siger ja til at følge Jesus bør du som manden, der sætter sig for at bygge et tårn overveje om du kan gennemføre det fuldt ud. Om du er i villig til at prioritere Jesus højere end din egen kødelige natur, og dem i din familie, der prøver at overtale dig til ikke at være så ”fanatisk” en kristen.
Mange, som kalder sig kristne er aldrig i sandhed blevet omvendt og født af Gud, og mange andre er måske blevet født af Gud, men er hen ad vejen faldet for den løgn at det at være en kristen er at være rar og vellidt af alle.
Derved er de forvandlet til mellemstadier imellem kristen og humanist.
Jeg vil opfordre enhver til at google det humanistiske manifest og læse det grundigt. Det er helt igennem et antikristeligt dokument, som forguder mennesket.
Jesus siger i Matt. 7,15:Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. Og i Joh. 1, 11-13:Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene.
Dem, der er blandinger mellem humanister og kristne er ulve i fåreklæder, men der findes derudover andre typer ulve i fåreklæder.
Der er for eksempel dem, der blander sand bibelsk lære med menneskelære og filosofi.
Den gode hyrde vil sætte livet på spil for at jage ulve ud af fårefolden, og han vil bruge de våben der skal til for at flå forklædningen af ulve i fåreklæder. I dag bruger vi ikke fysiske våben. Vi bruger ordets sværd, der er skarpere end noget tveægget sværd og deler marv og ben og ånd og sjæl. Det at jage en ulv i fåreklæder ud af folden forløber aldrig fredeligt, dels vil ulven hurtigt vise tænder, og ofte vil de får, den har narret til at tro at den er et får forsvare den.
Ingen har nogensinde udvist større kærlighed end Jesus, men Han var ikke bare rar, Han var ubøjelig omkring sandhed, og Han var retfærdig og hellig i en grad, så de korsfæstede Ham for det. Hans samtidige fandt det umådeligt stødende at Han ikke ville give køb på sandheden og acceptere bare en lille smugle af deres menneskelære, og Han advarede om at alle der går i Hans fodspor vil opleve den samme fjendtlighed og at blive set på, som anstødelige, og også det at blive faldet i ryggen af sine egne, som Han blev det.