Åb. 21,3: Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, Han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil
selv være hos dem.
Åb. 22,5: Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.
OM NATURVIDENSKAB OG KRISTENTRO
Da jeg i sin tid påbegyndte min uddannelse til civilingeniør var der en del mennesker af ateistisk observans, der advarede mig om at jeg ville løbe ind i problemer med min kristne tro hvis jeg viede mit liv til naturvidenskab.
Disse stakkels forførte ateister er ikke engang selv klar over at de selv er religiøse mennesker, som blindt har kastet sig i armene på en religion, som er fuldstændig uden hold i virkeligheden. En religion, som det er fuldstændig umulig at bakke op med konkrete beviser.
Jeg derimod har min tro, som en gave fra en almægtig skaber, der er en rationelt tænkende personlighed, hvis skabning og åbenbaring (Bibelen) kan efterprøves og udforskes af rationelt tænkende personer. Det er det en kristustroende videnskabsmand gør: Han forsøger ved rationel tænkning og forskning at forstå de mekanismer og naturlove, der ligger til grund for skabningen. Man kan vel sætte det så enkelt op at Gud har fastsat 2 lovkomplekser:
1 De 10 bud, som udtrykker den moral, som Han har besluttet skal danne grunden for vort samfundsliv.
Dels fordi de udtrykker Hans hellighed og retfærdighed. Dels fordi de, hvis de bliver fulgt
vil give Hans skabning et samfund, som er godt og trygt at leve i.
2 Naturlovene, som vi mennesker er blevet givet forstand til at udforske og forstå,
og som ligger til grund for hvorledes skabningen fungerer rent fysisk.
Gud er overnaturlig, og er altså ikke selv bundet til de naturlove Han selv har skabt til at styre den fysiske side af sin skabning. For eksempel kan Han efter egen vilje beslutte hvor hurtigt, og hvorhen de strømme af smeltet masse, som jordens tektoniske plader flyder på skal bevæge sig, derfor kan Han gennemføre det Han har forudsagt: Flere jordskæv, Tsunamier og vulkanudbrud i endetiden, end det har været normalt førhen, og Han kan helbrede uhelbredeligt syge mennesker, hvis Han vælger at gøre det som svar på forbøn eller af andre årsager. Det er der ikke noget mærkeligt i for den, der kender Ham.
Man kan faktisk sige at en kristustroende videnskabsmand har større mulighed for at drive ærlig forskning end den ateistiske, som på forhånd udelukker forklaringer, som Hans tro forbyder Ham at acceptere.
Det er interessant at observere at en lang række af banebrydende videnskabsfolk troede på en skabende gud fordi de så denne forklaring, som den eneste realistiske. Den mest fremtrædende iblandt disse er vel nok sir. Isac Newton hvis 3 love er grundlæggende for for eksempel al opsendelse af satellitter og rumsonder, og så må vi jo ikke glemme Gallileo, som populært kaldes ”videnskabens fader”. Ud over disse 2 vil jeg gøre opmærksom på de 25 nobelpristagere, som jeg listet i skemaet herunder. Den mest kendte af disse 25 er vel nok Albert Einstein .
Ateister og de 10 bud
Selv om der er ret langt imellem dem, så findes der faktisk ateister, der elsker sandhed, og som er hudløst ærlige.
Den type mennesker kan man opleve indrømme at et samfund bygget på kristne værdier er bedre end et samfund bygget på ateisme. En af dem er den irsk fødte canadiske filosof Stefan Molyneux, som er ret synlig på YouTube. Når den slags mennesker åbent erkender at den moralkodeks Gud har åbenbaret i sit ord, er bedst for samfundet, så er det underligt at visse mennesker, der kalder sig selv for kristne rent faktisk aktivt modarbejder håndhævelsen af de 10 bud.
året for nobelprisen | videnskabeligt område | navn |
1921 | fysik | Albert Einstein |
1997 | fysik | William Phillips |
1981 | fysik | Arthur Schawlow |
1978 | fysik | Arno Penzias |
1977 | fysik | Nevill Mott |
1974 | fysik | Antony Hewish |
1964 | fysik | Charles Townes |
1932 | fysik | Werner Heisenberg |
1927 | fysik | Arthur Compton |
1912 | Medicin og fysiologi | Alexis Carrel |
1909 | fysik | Guglielmo Marconi |
1998 | kemi | Walter Kohn |
1996 | kemi | Richard Smalley |
1990 | Medicin og fysiologi | Joseph Murray |
1972 | kemi | Christian Anfinsen |
1967 | Medicin og fysiologi | George Wald |
1969 | kemi | Derek Barton |
1963 | Medicin og fysiologi | John Eccles |
1945 | Medicin og fysiologi | Ernst Chain |
1944 | fysik | Isidor Isac Rabi |
1933 | fysik | Erwin Scgroedinger |
1923 | fysik | Robert Millikan |
1918 | fysik | Max Plank |
1902 | Medicin og fysiologi | Ronald Ross |
1915 | fysik | William H. Bragg |