Åb. 21,3: Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, Han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil
selv være hos dem.
Åb. 22,5: Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.
JESU LEGEME
Paulus var rabbiner, og som sådan brugte han midrash i sin undervisning. (du kan læse om midrash ved at klikke her), og det gør han både i 1. Korinterbrev, og i Efeserbrevet på den måde at han omtaler Kirken, som Jesu Kristi legeme, og Jesus omtales, så som hovedet for legemet. Han bruger altså det menneskelige legeme, som et billede på noget åndeligt.
Jeg har aldrig kunnet lave den slags kunstfærdige udspring fra vippe, som visse topidrætsfolk kan, men før jeg fik min hjerneblødning kunne jeg både gå og løbe, og bruge forskelligt værktøj med mine hænder (altså udføre almindelige ting), og når jeg beordrede mine hænder til at slå søm i et bræt, så gjorde de det.
Det kan jeg ikke nu med det handikap jeg fik for nogle år siden. Så hvad kan man sige om et legeme,hvis lemmerne ikke gør det hovedet beder dem om, og med rimelighed kan forvente at de gør? Jo enten er legemet sygt, eller der er noget galt med forbindelsen mellem lemmerne og hovedet. Hvis kirken er åndeligt sund, vil den udrette de gerninger Jesus (hovedet) ønsker udrettet, akkurat, som et sundt menneskelegeme vil udrette det hovedet dirigerer det til at udrette. Hvis kirken er åndeligt sund vil den gå til de steder i verden, hvor Jesus har en opgave til den og så få tingene gjort, og den vil tale de ord, som Jesus ønsker talt (Guds uforfalskede ord). Kirken vil ikke (hvis den er sund) forkynde et budskab, som er en underfundig blanding af mennesketanker og Guds ord. Hvis vi ønsker at vide hvad Jesus forventer af sit legeme, så er der mange praktiske anvisninger i Guds ord. En af dem er bjergprædikenen i Matt. Kap. 5-7. her står blandt andet: vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.
Bjergprædikenen er virkelig en udfordring og en provokation for vor kødlige egoistiske natur. Derfor taler Guds ord i Kolossenserbrevet om at Guds børn skal korsfæste eller aflægge det gamle menneske med dets gerninger, og som Guds udvalgte, elskede hellige iføre sig inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed og tålmodighed.
Konklusion
Hvis Jesu legeme er sundt, vil det i praksis fungere sådan, som Jesus ønsker det skal fungere, Det behøver ikke at være bange for at blive selvretfærdigt af den grund, for det følger bare på naturlig vis hovedets anvisninger, og Guds lov er skrevet på legemets hjerte forklarer Jeremias bog Kapitel 31. Når legemet udretter de gerninger hovedet beder det om, er det ikke lovgerninger, det er lydighed i kærlighed til hovedet, for hvert lem har omsorg for ethvert andet lem (1. Kor. 12,25) og dermed også for hovedet.