I BLIVER SOM GUD

Satan forførte Adam og Eva med de ord i 1. Mos. 3,4-5: »Vist skal I ikke dø!  Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.«

Lige siden da har menneskeheden bestræbt sig på at skubbe Gud af tronen og gøre sig selv til herrer over tilværelsen.

  Det kom til udtryk på en særlig  måde, da Gud efter syndfloden befalede Menneskene at brede sig ud over hele jorden. Selv om de lige havde været vidner til Guds dom over synd og ulydighed, så valgte de ulydighed deri at de sagde "nej vi vil samle os og vise vores styrke ved at bygge et tårn, der når helt op til himlen" (til Gud). I vor tid har vi noget lignende. Vi har for eksempel EU, hvor man bevidst valgte at udforme EU’s parlamentsbygning i Strassburg    med babelstårnet, som forbillede. Hvis du forstår engelsk, klik så her. Det, det ligger til grund for EU er at hvis vi slår os sammen, som én stor gruppe, så kan vi løse alle problemer uden Guds hjælp, og for øvrigt: Gud får besked om at blande sig uden om vores anliggender!

EU’s love, der bliver udformet af ikke-valgte bureaukrater  har i stadig stigende grad været inspireret af den ugudelige menneskabte humanistiske religion (menneskeskabt, men inspireret af Satan)  FN, som er resultatet af globalisters indsats (FD Roosevelt med flere) er lidt det samme, men bare verdensomspændende. I de senere år har globalisterne brugt forskellige krisesituationer, som for eksempel kampen imod Saddam Hussein, som platform for at øge indsatsen for at lave en global verdensorden uden nationale grænser. Præsident G. H. Bush talte passioneret om ”the new world order”, og alle efterfølgende amerikanske præsidenter på nær Trump har fulgt i hans fodspor, plus det at den ene efter den anden af verdens ledere ( for eksempel Merkel og Macron) udråber nationalstaten, som menneskehedens hovedfjende. Derfor mødes præsident Trump, der ønsker at styrke nationalstaten med så megen had og negativ presse, men hør lige hvad Gud har at sige om den sag i Ap. Ger 17, 25-27: Heller ikke lader Gud sig tjene af menneskehænder, som om han trængte til noget. Det er ham, der giver alle liv og ånde og alle ting; og af ét menneske har han skabt alle folk og ladet dem bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo –    for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os.

Gud har altså en kærlig og god plan med at lade os bo inden for visse fastsatte grænser, og så er det ikke underligt at denne verdens fyrste (Satan) bestræber sig på at fjerne disse grænser, og lade alt flyde sammen i ét kaos, hvor ingen kan finde ud af ”hvad, der er op og ned” (hvad, der er sandt, og hvad der er løgn).

Umiddelbart virker det jo rigtigt at samarbejde internationalt om at reducere forurening og kriminalitet mm., men det er bedre for os at søge Gud om hjælp med disse ting, for verdenshistorien vrimler med beviser på at det er rigtigt hvad der står i Ordspr. 14,12: En vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden. På den anden side vrimler det også på eksempler på situationer, hvor de løsninger, der er i overensstemmelse med Guds principper virker ulogiske, men når mennesker så alligevel vælger at handle i overensstemmelse med Guds principper, så viser det sig at føre til liv og glæde. Det gør det fordi der er noget, der er overordnet vores logik, og det er Guds reaktion på vores handlemåde!