EN ENKELT PROSELYT

Matt. 23,15:Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv.

Det store problem med Farisæerne var at de blandede Guds ord med menneskelære. Det har jeg skrevet om et andet sted, som du kan komme til ved at klikke her.

Jesus sagde altså at hvis de fik overtalt folk til at følge den lære de selv fulgte, så gjorde de dem dobbelt så fortjent til helvede som de  selv var. Men disse ord talte Han ikke bare til farisæerne. De er også en tale til os i vor tid.      Mange i dag drager med stor iver rundt og forkynder en lære, som er Guds ord iblandet menneskelære, og de bilder sig selv ind at det de gør er næstekærligt. Det forfærdelige er at de gør det faktisk i i mange tilfælde i en slags kærlighed til næsten, men de er selv forførte, og i deres forførthed forfører de andre, og sender  ultimativt dem de overbeviser i helvede. 

Hvis man virkelig er drevet af næstekærlighed, så vil man være villig til grundigt at granske den lære man selv er blevet en del af inden man kalder andre til at følge den, men jeg har igen og igen haft samtaler med  mennesker af den støbning, som har måttet indrømme at visse ting i den lære de følger ikke er at finde i Bibelen. Men de er så stærkt forankrede i den tradition de er vokset op i at de ikke kan få sig selv til at se den grundigt efter i sømmene i lyset af Guds ord.De siger næsten alle sammen som Luther: ”Sola Scriptura, Sola Gratia, Sola Fides"  (skriften alene, nåden alene, troen alene), men for mange er det desværre blevet reduceret til ”nåden alene, troen alene” og Guds ords autoritet er dermed reduceret til nul, eller som Jesus også sagde til farisæerne  i Mark. 7,13: I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering. Og meget andet af den slags gør I.«

Der er en grund til at Paulus siger sådan i 2. Kor. 13,5:Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.

Hvilket jo skal ses i sammen-hæng med 2. Kor. 11,3-4: men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.

Jeg er bange for at rigtig mange går rundt med en sikker forvisning om at være frelst og på vej til Himlen  fordi de tror på Jesus, men at en nærmere granskning af deres tro vil vise at de følger en anderledes Jesus, end den Jesus Bibelen forkynder, og at de derfor er på vej til helvede og ikke Himlen.

hvordan opstod barnedåb og dyrkelse af sakramenter?

Da den romerske kejser Konstantin var ved at miste magten over Romerriget, indså at han kunne styrke sin position ved at gøre kristendom til statsreligion. Men til det formål behøvede han en teologi, som ad religiøs vej kunne give ham politisk magt. Hertil passede den teologi, som  Augustin af Hippo havde udtænkt  perfekt med dens lære om  at der kun er frelse i kirken, og at den mest effektive måde at frelse folk på erat tvinge dem ind i kirken (om nødvendigt med magt), og Konstantin overgav så alle sine besiddelser til biskoppen i Rom, og kirken endte op med at blive et politisk magtapparat med en stærkt hierarkisk struktur (den katolske kirke med paven i Vatikanet i Rom). En måde at få indlemmet alle i kirken på, var ud over det at bruge magt  at overbevise mennesker om at de sikrede deres børn frelse og evigt liv ved barnedåb, og/eller i det hele taget  igennem sakramenter, som kun gejstlige, og kirken  kan administrere. Reformatorerne overtog og videreførte læren om barnedåb. Om de gjorde det fordi de troede at det var en sand bibelsk lære ved jeg faktisk ikke, men jeg ved at der også efter reformationen er rigeligt med eksempler på at dem, der dyrker barnedåb har brugt politisk magt, for at gennemtvinge barnedåb. For eksempel fik reformerte teolog Ulrich Zwingli i Zürich vedtaget den lov at folk, der nægtede at lade deres pattebørn døbe skulle henrettes ved drukning, hvilket mange faktisk blev. Og her i Danmark blev baptister, der døbte nyomvendte voksne med troens dåb straffet med bøder og fængsel. En af mine ungdomsvenner, som sidenhen blev en anerkendt luthersk teolog sagde til mig, da vi mødtes mange år efter vores studietid: ”Folk, der ikke vil lade deres børn døbe bør bindes en møllesten om halsen og kastes i havets dyb”.

På den anden side kender jeg ikke til noget tilfælde hvor tilhængere af troens dåb har brugt magt for at gennemtrumfe deres dåbssyn.  Jeg anser barnedåb for i grunden at være et politisk instrument, eller at dets oprindelse i hvert fald var politisk motiveret.