OM SEGLENE

I fortsættelse af det jeg skrev om ”bogrullen med de 7 segl” vil jeg nu forsøge mig med at sige lidt om brydningen af de 7 segl:

Det første segl:

Åb. 6,1-2: Og jeg så Lammet bryde det første af de syv segl, og jeg hørte et af de fire levende væsener sige med tordenrøst: »Kom!«   Og jeg så en hvid hest, og han, der sad på den, havde en bue. Han fik givet en krone, og han drog ud fra sejr til sejr.

Farven hvid er et symbol på renhed og retfærdighed, og ham, der rider på den hvide hest må derfor være Jesus, hvis første tiltag for at vinde jorden tilbage var at ”lægge grunden” til evangeliet ved at betale prisen for al verdens synd ved sit offer på korset, og derefter (efter at have overvundet døden) befalede Han i Matt. 28,18-20: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Mange af Jesu efterfølgere adlød befalingen, og vandrede til fods helt til Indien og Kina og grundlagde menigheder hele vejen langs deres ruter, og vi kan se at selv om endda de tidligste menigheder oplevede vranglære, som kunne skabe splid i familier og vennekredse, hvor nogle holdt sig til den sunde lære, og nogle fulgte vranglære, så oplevede   menighederne en hidtil ukendt fred og fordragelighed, og endda til tider stigende velstand.

Det andet segl:

Åb. 6,3-4: Og da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: »Kom!«  Og ud kom en anden, ildrød hest, og han, der sad på den, fik givet at tage freden fra jorden, så folk myrder hinanden. Og han fik givet et stort sværd.

Selvfølgelig sad Satan ikke bare ”med hænderne i skødet” og så passivt til medens Jesus på den måde gjorde indhug i hans territorie. Så hurtigt kom den ildrøde hest med sin rytter på banen med forfølgelse af de kristne, og som der står tage den nyfundne fred bort. Alle har hørt om Romerrigets frygtelige forfølgelse af de kristne, som blev korsfæstet, brændt på bål og kastet for løver, men ikke alle kender ret meget til den langt værre forfølgelse den romerskkatolske kirke i vest, og den ortodokse kirke i øst udsatte de kristne for, og Romerrigets forfølgelse varede ”kun” i 300 år, hvor den katolske kirkes forfølgelse varede i 12 -13 århundreder.

Det tredje segl:

Åb. 6,5-6: Og da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: »Kom!« Og jeg så en sort hest, og han, der sad på den, havde en vægt i hånden.  Og jeg hørte nogen sige, som var det en røst midt inde mellem de fire væsener: »Et mål hvede for en denar og tre mål byg for en denar, men olie og vin må du ikke skade!«

Det tredje segl er af mange blevet tolket, som dyrtid. Det ved jeg ikke om det er, for at bedømme det skulle jeg kende normalprisen for hvede og byg omkring årene 90-100, men det gør jeg ikke, så jeg har ingen konkret forståelse af rytteren på den sorte hest.

Det fjerde og femte segl:

Åb. 6, 7-11: Og da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: »Kom!« Og jeg så en gustengul hest, og han, der sad på den, hed Døden, og Dødsriget fulgte med ham. Og de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr. Og da Lammet brød det femte segl, så jeg under alteret sjælene af dem, der var myrdet på grund af Guds ord og det vidnesbyrd, de holdt fast ved.  Og de råbte med høj røst: »Hvor længe, hellige og sanddru hersker, skal det vare, før du dømmer og hævner vort blod på dem, der bor på jorden?«  Og de fik hver givet en hvid klædning, og det blev sagt til dem, at de skulle hvile en kort stund endnu, indtil tallet blev fuldt på deres medtjenere og deres brødre, der skulle dræbes som de selv.

Teksten her forklarer næsten sig selv: Det drejer sig om forfølgelse af de kristne, og det muligvis i den periode, hvor Antikrist hersker på jorden, for der er 2 ting, der fanger min opmærksomhed:

Det ene er at forfølgelsen varer indtil tallet er fuldt på deres medtjenere og deres brødre, der skal dræbes som de selv, så Gud har sat en grænse for hvor mange martyrer, der skal være, Det antyder Jesus faktisk også i Matt. 24,21-22: For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme.  Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet.

Udtrykket, der her er oversat til afkortet er det udtryk vi har ordet abort fra. Af hensyn til Jesu brødre og søstre vil forfølgelsesperioden blive afbrudt, og det tror jeg sker ved at Jesus kommer og besejrer Antikrists rige. Det ser jeg, som det vi normalt kalder bortrykkelsen, og det vil jeg sige noget om i et særafsnit nederst i artiklen.

Samtidig med at vi kan glæde os over at perioden vil blive afkortet, må vi dog ikke glemme at det vil være en trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme

Daniel har også noget at sige om den periode i Dan. 12, 7-10: Når det hellige folks magt ikke længere bliver knust, hører det alt sammen op.«  Jeg hørte det, men forstod det ikke, og jeg spurgte: »Herre, hvad skal dette ende med?«  Han svarede: »Gå bort, Daniel, ordene holdes skjult og er forseglet til endetiden.  Mange skal blive lutret, renset og prøvet. De ugudelige handler ugudeligt og forstår intet, men de indsigtsfulde forstår.

At lutre sølv eller lignende betyder at rense det!  Det gør man ved at smelte det, så urenhederne flyder ovenpå, så de kan skummes af, og mides væk. Kirken vil blive lutret, og de ugudelige vil blive eksponeret og renset fra. Det lyder ikke rart, men husk at Gud ikke vil lukke noget urent ind i sit rige, som står lige for døren på det tidspunkt.

Det sjette segl:

Åb. 6,12-17: Og jeg så: Da Lammet brød det sjette segl, kom der et stort jordskælv, og solen blev sort som en sæk, og hele månen blev som blod, og himlens stjerner faldt ned på jorden, som et figentræ taber sine frugter, når stormen rusker i det.   Og himlen blev trukket væk, som en bogrulle rulles sammen, og hvert bjerg og hver ø blev flyttet fra deres plads.  Og jordens konger og stormænd og hærførere og rigmænd og magthavere og hver træl og fri skjulte sig i huler og klippekløfter.  Og de sagde til bjerge og klipper: »Fald ned over os og skjul os for ham, som sidder på tronen, og for Lammets vrede.  For nu er deres vredes store dag kommet, og hvem kan da bestå?«

Det sjette segl er Guds dom over Antikrists rige.

Det syvende segl:

Åb. 8,1-2: Og da Lammet brød det syvende segl, blev der stilhed i himlen hen ved en halv time.  Og jeg så, at de syv engle, der står foran Gud, fik givet syv basuner.

Det starter med en halv times ærbødig stilhed i himlen, for nu sker det: syvtallet står i Bibelen for fuldendelse, så naturligt nok er det under det 7. segl at Guds planer med skabningen fuldendes, og for lige som at understrege det med fuldendelse, så indeholder det 7. segl 7 basuner, og den 7. basun 7 vredesskåle. Det 7. segl er beskrevet i afsnittet Åb. 8,1 til 20,15, men så følger jo resultatet i kapitel 21, og det er så skønt at læse at jeg vil tage hele kapitlet med her:   Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere.  Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom.  Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.«  Og han sagde til mig: »Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet.  Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn.  Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.«

Det ny Jerusalem

 Så kom en af de syv engle med de syv skåle, der var fyldt med de sidste syv plager. Den sagde til mig: »Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.« Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis.  Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne:  mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte.  Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle. Englen, som talte med mig, havde en målestok af guld, så den kunne måle byen og dens porte og mur. v Byen er firkantet med ens længde og bredde. Med målestokken målte englen byen til tolv tusind stadier; længden og bredden og højden er ens. v Og den målte dens mur til ét hundrede og fireogfyrre alen efter menneskenes mål, som også er englenes. v Dens murværk var jaspis, og byen var af det pure guld, der så ud som det reneste glas. v Bymurens grundsten var prydet med alle slags ædelsten: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalkedon, den fjerde smaragd, den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst.  De tolv porte var tolv perler, hver af portene var af én perle. Og byens gade var af det pure guld som gennemsigtigt glas. Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet.  Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys.  Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder.  Dens porte lukkes ikke om dagen, og nat er det aldrig dér.  Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den.  Men intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog.

Selv om jeg valgte ikke at indsætte al teksten fra kapitel 8,1 til kapitel 20,15 her i forventning om at du selv tager Bibelen frem og læser, så vil jeg dog lige citere Åb. 19,11-16: Og jeg så himlen åben, og se, der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed.  Hans øjne er som luende ild, på hovedet har han mange kroner, og han har et navn indskrevet, som ingen kender undtagen han selv.  Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord.  Hærene i himlen fulgte ham på hvide heste og var klædt i lysende rene linnedklæder.  Ud af hans mund står et skarpt sværd, som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse.  På sin kappe og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre.

Nu kommer rytteren på den hvide hest tilbage. Det er Jesu genkomst, hvor Han dømmer Antikrist og hans rige, og samtidig henter sine egne op til sig. Han kommer altså tilbage for at færdiggøre det han startede, dan han indledte nådeåret ved sit første komme.  Det er omtalt tidligere på andre måder andre steder, men det er typisk i hebræiske skrifter med gentagelser af vigtige ting, og Åbenbaringsbogen er mere hebræisk end nogen anden nytestamentlig bog

   Så jo. Der hører lidelse med til det at være et Guds barn, men håbet udligner lidelsen. Håbet har vi, som trøst medens vi befinder os her i ”dødens dal”, men holder vi ud, så er belønningen sikker: Livet med Gud på den nye (rensede) jord, som er så herlig, som den Jord Gud gav Adam før syndefaldets forbandelse, men nu er den så befolket med mennesker, der ved Jesu forsonende gerning er rene og lige så retfærdige, som Gud selv.

Kan man forestille sig noget bedre?  - Nej vel? og det varer endda evigt! Se på verden, som den er i dag, og toner frem i nyhederne dag for dag, og tænk så på det, der venter os, hvis vi da  ikke falder for en anderledes Jesus, og misser frelsen.

Og så (som lovet) om bortrykkelsen:

1.Tess. 4,13-18:  Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb.  For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham.  For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede.  For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først.  Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.  Trøst derfor hinanden med disse ord.

   Basunen (basunerne) har en markant endetidsrolle. Se her i 1. Kor. 15, 50-54:  Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige.  Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles,  i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.  For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed.  Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?

Husk basunerne under det 7. segl:

Idet Herren, når basunen gjalder stiger ned fra himlen for at dømme Antikrists rige bliver Hans brødre rykket bort i skyen, for vi er ikke bestemt til at rammes af Hans vrede. Vi vil en kort tid blive ramt af Satans glødende vrede i hans sidste krampetrækninger inden hans nederlag bliver endeligt beseglet, men Guds langt værre vrede vil vi ikke blive ramt af, så her gælder det Jesus sagde igen og igen: Den, der holder ud til enden skal blive frelst. Dem, der siger nej til Guds kald til omvendelse og tro har jeg virkelig virkelig ondt af, for Satans vrede imod Jesu efterfølgere, som vi har set rigelig af i perioden siden Jesu første komme, er det rene vand i forhold til Guds vrede over dem, der vender Ham ryggen i vantro og ulydighed.

Tess 5, 1-10:  Om tider og timer har I ikke brug for, brødre, at der skrives til jer.  For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe. Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv. I er jo alle lysets børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket. Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru. For de, der sover, sover om natten, og de, der drikker sig berusede, er berusede om natten. Men vi, der tilhører dagen, skal være ædru og iføre os troen og kærligheden som brynje og håbet om frelse som hjelm.   For Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus, som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover, skal leve sammen med ham.   Trøst derfor hinanden og opbyg hinanden, som I også gør.

Her ser vi igen trøst til Guds børn: Guds børn er ikke bestemt til at rammes af Hans vrede, og vil derfor være taget bort, når vreden rammer jorden, og vi behøver ikke at leve i mørke og mangel på forberedelse, for vi har Guds ord og profetierne til at oplyse os, og oven i købet Helligåndens hjælp til at forstå Guds ord (vi behøver ikke at være i mørke).

Lige til slut:

Jeg har samlet en del undervisning af Jacob Prasch på hjemmesiden www.jjpr.dk

og her ligger der en undervisning om endetiden som jeg kan anbefale. Du kan komme til den ved at jlikke her.