Gud indstiftede både festdage og ofringer.

For eksempel indstiftede Han påsken i Ægypten, og sagde at den skulle de i al evighed fejre hvert år den 14. dag i årets første måned (Nissan måned),

og  så læser vi i  2. Mos.3,15-18:Gud sagde videre til Moses: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt.  Gå nu og kald Israels ældste sammen, og sig til dem: Herren, jeres fædres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har vist sig for mig og sagt: ›Jeg er opmærksom på jer og på det, der er overgået jer i Egypten,  og jeg har besluttet at føre jer bort fra lidelsen i Egypten, til kana'anæernes, hittitternes, amoritternes, perizzitternes, hivvitternes og jebusitternes land, et land der flyder med mælk og honning.‹   De vil høre på dig, og sammen med Israels ældste skal du gå til Egyptens konge og sige til ham: ›Herren, hebræernes Gud, har mødt os. Lad os få lov til at gå tre dagsrejser ud i ørkenen og ofre til Herren vores Gud.‹

vi ser her at Gud ønskede at jøderne skulle ofre til Ham, og i Ezekiel læser vi om at Gud efter at have forladt templet på grund af afguderiet på stedet der senere ville vende tilbage til templet, Men inden skulle templet renses, og Ezekiel får så at vide hvad der skal ske efter at templet er blevet renset. Det læser vi i Ez. 43, 23-26:Når du er færdig med at rense det for synd, skal du bringe en lydefri tyrekalv og en lydefri vædder fra småkvæget.  Du skal ofre dem for Herrens ansigt, og præsterne skal kaste salt på dem og bringe dem som brændoffer til Herren.  Hver dag i syv dage skal du ofre en syndofferbuk, og man skal ofre en lydefri tyrekalv og en lydefri vædder fra småkvæget.   Syv dage skal man skaffe alteret soning og rense det og indvi det.   Når de dage er gået, skal præsterne på den ottende dag og hver dag derefter bringe jeres brændofre og jeres måltidsofre på alteret, og jeg vil tage nådigt imod jer, siger Gud Herren.

alligevel siger Gud i

Amos 5,21-24:Jeg hader og forkaster jeres fester, jeg bryder mig ikke om jeres festdage. Når I bringer mig jeres brændofre og afgrødeofre tager jeg ikke imod dem, og måltidsofre af jeres fedekvæg vil jeg ikke se. Fri mig for lyden af dine sange, dine harpers klang vil jeg ikke høre! Men ret skal strømme som vand, retfærdighed som en stadig rindende bæk

og i Hos. 6,6:

Troskab ønsker jeg, ikke slagtofre, kundskab om Gud, ikke brændofre.

Kundskab om Gud: Gud ønsker at vi har kundskab om Hans ord ( Bibelen).

  Men hvorfor ønskede Gud ikke længere brændofre og slagtofre? Jo alt det Gud giver til det gode, har vi mennesker en evne til at vende til det onde. Den fysiske handling med at bringe ofre og lovsynge, og holde festdage osv. havde erstattet det Gud ønsker, som Jesus udtrykte i sin samtale med den samaritanske kvinde ved Jakobs brønd i Joh. 4,21-24:Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen.  I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne.  Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«  

Gud ønsker at blive tilbedt i ånd og sandhed, men sand tilbedelse var blevet erstattet af religiøsitet, som vi for eksempel ser med buddhister, der drejer tønder rundt, slår på metalbækkener,  mediterer og lignende, og katolikker. der  brænder lys og går til skrifte, og udfører bodsgerninger, og beder til helgenstatuetter. Gud hader religiøsitet, og vi skal, som evangeliske kristne passe på at vi ikke fristes til at tro at vi bliver retfærdiggjort igennem det at fejre helligdage, eller at være flittige til at gå til alters, eller ved at bære vores børn til døbefonten, eller ved at være flittige til at gå i kirke, og til møder. Får disse ting for stor en plads i vores Gudsdyrkelse, så er vi blevet som de jøder, der satte deres lid til ydre ting, som brændofre og lignende, og Guds holdning til os vil være,  som det Han sagde  til jøderne igennem Amos. Og så sagde Gud endda: Fri mig for lyden af dine sange, dine harpers klang vil jeg ikke høre!

Bliver vores tilbedelse til noget vi kan kalde religiøse øvelser eller underholdning, eller, som jeg har set ofte, til tilbedelse af tilbedelse, så hører Gud os ikke.

Igen: Gud ønsker at blive tilbedt i ånd og sandhed, men hvad betyder det? Jo vi skal tilbede Ham via vores ånd, og ikke via liturgi og ritualer, og så skal vi være overgivet til sandhed, som jo er Bibelens sunde lære, som Paulus slår til lyd for i brevene til Titus og Timoteus.

Gud hader religiøsitet, for det sætter hindringer i vejen for et personligt Gudsforhold.