OM GUD VIL

Vi læser i Jak. 4,13-17:   Og nu I, som siger: »I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år og drive handel og tjene penge« – I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort.   I skulle hellere sige: »Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det.«   Nu praler I og bruger store ord; men al den slags pral er af det onde. Den, der altså ved, hvad der er det rette, men ikke gør det, er en synder.

I ”gamle dage” var det almindeligt at sige ”om Gud vil” efter at man havde givet udtryk for sine planer, men i dag, hvor samfundet har sat homo sapiens ind på Guds plade er det udtryk stort set forsvundet fra det danske sprog.

Jeg mener det er farligt at være så hovmodig at tro man selv kan styre alt, og jeg vil stærkt opfordre enhver til at basere sit liv på det faktum, "at Menneskets hjerte udtænker dets vej, men Herren styrer dets skridt". Som vi kan se i Ordsp. 16,9. Mit personlige vidnesbyrd er dette:

Jeg har altid (også som bekendende kristen) foretrukket selv "at holde fast i tøjlerne”, men Gud er trofast, og Han overbeviste mig på et tidspunkt om at det bedste for mig er at Han styrer, og jeg ”tog så en dyb indånding” og vovede at give slip og lægge tøjlerne over i Hans hænder.

Det er det bedste jeg nogensinde har gjort. Jeg har nemlig erfaret at det ER rigtigt, hvad Jesus sagde i Matt. 11,30: For mit åg er godt, og min byrde er let.«