FØRSTEGRØDENS DAG


Åb. 21,3:  Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, Han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil

selv være hos dem.



Åb. 22,5:  Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.


EGNE ARTIKLER

fjerde samling

FØRSTEGRØDENS DAG



Jeg vil indlede med 2 skriftsteder:

4. mos. 28,26. På førstegrødens dag, når I bringer Herren et offer af den nye afgrøde under jeres ugefest, skal I holde hellig festforsamling; da må I ikke udføre noget arbejde.


1. Kor, 15,20: Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen.




Dette viser flere ting:


  • Gud er historiens herre. Han kan få tingene til at ske lige på den dag Han har planlagt, selv om Han skal bruge sine egne værste modstandere til at føre det ud i livet.


  • Gud har lagt det til rette, således at dem, der vil acceptere at den nye pagt er den naturlige konsekvens af den gamle pagt, klart kan se ”den røde tråd” der sammenknytter de 2 pagter



Desværre opstod der kort efter at apostlene var borte det, der blev begyndelsen til det vi i dag kalder den katolske kirke. Personligt ser jeg på den, som det Paulus advarede imod i disse skriftsteder:


  • 1. Tim 4,1-3:  Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed.  De forbyder ægteskab og kræver, at man holder sig fra føde, som Gud har skabt til at modtages med tak af dem, der tror og har erkendt sandheden.


  • Ap. Ger. 20, 29-31: Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden.  Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig.   Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer.



Den katolske kirke har fra dag ét arbejdet på at amputere kirken fra sine jødiske rødder, og reformatorerne skilte sig desværre ikke ud fra den katolske kirke på dette punkt, så den dag i dag kører kirken videre i samme spor.

  Med jødiske rødder tænker jeg på rødder i den gammeltestamentlige jødedom, som var grundlagt af Gud selv. Naturligvis tænker jeg ikke på den falske talmudiske jødedom, som opstod i kølvandet på templets fald, og selvfølgelig heller ikke de mange vanvittige afarter af jødedom, der er opstået igennem årene.

Ved at afskære forbindelsen til rødderne i jødedommen er det lykkedes at lave noget, som vi måske kan kalde et træ uden rødder, eller i hvert fald med et meget svagt rodnet, og vi ved jo alle hvor vigtigt et godt rodnet er for et træ i tilfælde af storm.

    En af måderne hvorpå den katolske kirke amputerede forbindelsen til jødedommen var ved at flyttefejringen af Jesu død og opstandelse, så den kom til at falde sammen med fejringen af ”himmeldronningen” (den babylonske gudinde ishtar). De jesustroende jøder forlod kirken i protest ved den lejlighed.

Det er ikke svært at se hvordan Ishtar over tid blev til oster på tysk og easter på engelsk.

   Bemærkelsesværdigt er det så

at katolikkerne i dag kalder Jomfru Maria for himmeldronningen1


En anden måde var ved at kalde førstegrødens dag, hvor Jesus, som er førstegrøden af de hensovede, opstod fra de døde for påskedag. Derved skjulte man det at vejen til Guds rige er ved åndeligt at gennemgå det samme, som Jesus gennemgik legemligt (død, begravelse og opstandelse), og derved ret forståelse af dåben (allernederst i artiklen (lige under fodnoterne) har jeg skrevet noget om ret forståelse af dåben). 

Og man indførte så 7 sakramenter, som de forstår, som nådemidler.

Den katolske forståelse af nåde er at Jesus ved sit offer skaffede nåden til veje, og den nåde uddeles  via nådemidlerne, så religiøse ritualer er blevet en vej til frelse, 

og dette videreførte reformatorerne desværre i en lidt 

”udvandet" form, så mange stadig sætter deres lid til den slags (sakramenter).  

Da den katolske kirke flyttede påsken forlod alle (eller i hvert fald de fleste) jødekristne kirken i protest.


  1. se her hvordan Bibelen omtaler himmeldronningen i Jer. 7,19-18:  Du må ikke gå i forbøn for dette folk.




     



Du må ikke holde klage og bøn for dem eller trænge ind på mig, for jeg vil ikke høre dig.   

      Kan du ikke se, hvad de gør i Judas byer og Jerusalems gader?   Børnene samler brænde,


fædrene tænder ild og kvinderne ælter dej, så de kan lave offerkager til Himmeldronningen og udgyde

      drikofre for andre guder og krænke mig.


      hvad gør man i den katolske kirke?: Man tilbeder kager (oblater), udgyder drikofre (altervin) og tænder ild

      (stearinlys). Gud sagde til Jeramias: "Du må ikke gå i forbøn for dette folk. Du må ikke holde klage og bøn

      for dem eller trænge ind på mig, for jeg vil ikke høre dig. Kan du ikke se, hvad de gør"

      Er vi mon kommet til et punkt, hvor det ikke længere nytter at bede for kirken?



Ishtar har været kendt under mange navne, Simiramis er navnet hun gik under, som krigeren Nimrods kone. Fortællingen går på at Nimrod, som var hersker i Babylon blev dræbt under en bjørnejagt, og Simiramis sørgede over ham i 40 dage, i hvilken periode han på mystisk vis (ved en solstråle) gjorde hende gravid med det resultat at hun fødte ham, så han på den måde kom til live igen.

Det blev til ”moder-søn religionen”, som vi også finder i Ægypten i form af frugtbarhedsgudinden ISIS og senere i den katolske kirke, som himmeldronningen jomfru Maria, der tilbedes som Guds moder. Hele vejen igennem finder vi statuer og billeder af en kvinde med et lille barn i sine arme.

Her nøjes jeg med at vise billede af den katolske udgave.

..

Hvad er så den rette forståelse af dåb?

 Gud bruger hele vejen igennem sit ord en undervisningsmetode, som på hebræisk kaldes Midrash, som helt enkelt betyder at Gud underviser om, hvad der sker i det åndelige på den måde at Han demonstrerer det i ”parallelle” handlinger/begivenheder i den fysiske verden. Han bruger for eksempel billedet at blive født igen, som et billede på skabelsen af en retfærdig ånd i det menneske, der bliver født på ny ved troen på at Jesus er Messias (Kristus).

Det samme gælder omkring det med at Jesus er førstegrøden af alle de hensovede: Jesus blev gjort til synd og oplevede at blive adskilt fra sin far og dø. Derefter blev Han begravet, og Han opstod så som et nyt menneske (Da Maria mødte Ham lige efter opstandelsen kunne hun ikke kende Ham – OK, Han havde stadig naglemærkerne og spydstikket). Af alle dem, der ender op i Guds rige er Jesus den første, som gennemgik død, begravelse og opstandelse. Det er en midrasisk undervisning om hvad hver enkelt, der når frem til Guds rige skal igennem rent åndeligt: Den, der kommer til en frelsende tro på Jesus, oplever at vedkommendes gamle af synd befængte ånd dør, og den afdøde skal så begraves for senere at opstå. Begravelsen symboliseres af at komme ned under vandet, og opstandelsen symboliseres af at stå op af vandet.  Det er beskrevet her i Rom. 6,4-11: Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.  For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans.  Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden.  Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham.  Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere.  For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud.  Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.

Den ene af de 2, der blev korsfæstet sammen med Jesus bekendte sin tro på at Jesus er Messias. Derfor kunne Jesus sige til ham ”i dag skal du være med mig i Paradis”. Han (røveren) døde samme dag på korset han hang på, og kunne derfor ikke gennemgå en dåb, men alle, der kommer til en frelsende tro vil selvfølgelig ønske at følge den procedure, som Gud har anvist. Den procedure viser Bibelen os: Samtlige detaljerede beretninger iBibelen om dåb viser at først blev mennesker overbevist om deres synd, og derefter kom de til tro på Jesus som Messias, og derefter blev de døbt. Frelsen er ved tro, og er ikke afhængig af religiøse ritualer, men jeg tror at vi glæder Gud ved at følge Hans anvisninger, som er der for at demonstrere, hvad der sker i det åndelige.  

Nogle siger at det lille barn får troen, som en gave ved dåben, men vi læser i  Rom. 10, 14:Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?

Et umælende spædbarn kan umuligt forstå en prædiken, så hvordan skal det barn komme til tro? Omvendelse kræver bevidsthed om synd, og derfor evnen til at ræsonnere.