Åb. 21,3: Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, Han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil
selv være hos dem.
Åb. 22,5: Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.
GRADER AF RETFÆRDIGHED
Esajas 64,6 fortæller os at alle vore retfærdige gerninger er, som en snavset klædning (for Gud), men så læser vi i
Åb. 19,8 (om Jesu brud (kirken): hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder – for linnedklæderne er de helliges retfærdige gerninger.
Er det et udtryk for modsigelse i Bibelen at den omtaler
de helliges retfærdige gerninger, som rene klæder?
Det tror jeg ikke, for Vi kan se således på retfærdighed: Gud er absolut retfærdig, og ingen får adgang til Hans rige hvis ikke vedkommende er lige så retfærdig, som Gud. Gud vil simpelthen ikke slippe den mindste gran af uretfærdighed ind i sit rige, men enhver, som er født af Gud (genfødt ved tro) er en ny retfærdig skabning, og det gamle uretfærdige menneske er afgået ved døden.
Derfor: Dem, der bliver lukket ind bringer ikke uretfærdighed med sig, og vil være i stand til at leve fuldkomment retfærdigt ”på den anden side” (i Guds rige). Men her på denne side af den biologiske død kan genfødte mennesker leve ret forskelligt, sådan at nogle lever et mere retfærdigt (helliggjort) liv end andre. Det er det Jesus taler om når Han opfordrer til at samle sig skatte i himlen, hvor rust og møl ikke fortærer, og 1. Kor. 3,12-15 siger: Hvis nogen bygger på grundvolden1 med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er. Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild. De, der bliver frelst får altså baseret på hvordan de har levet deres liv forskellig løn 2, når først de er i Guds rige, og derfor taler Jesus om at nogle til bryllupsfesten vil blive bedt om at sætte sig enten højere op ved festbordet, eller længere ned. Det er ikke noget, der tales meget om, men Guds ord taler rent faktisk om det! Dog: De Helliges retfærdige gerninger er ikke deres frelsesgrund,men bare en naturlig konsekvens af at de ved Jesu stedfortrædende død er blevet nye skabninger. Frelsesgrunden er ene og alene Jesu stedfortrædende død!
hvad er det så for nogle retfærdige gerninger, der tales om i Åb. 19,8?
jo, det er gerninger, der er planlagt af Gud og udøvet af mennesker der er retfærdiggjorte ved tro på at Jesus er Kristus (Messias), og det der får disse mennesker til at udøve disse gerninger er at de ikke bare er blevet Guds børn, men Jesu desciple 3 (tjenere/efterfølgere).
1 Grundvolden er Jesus. Det er Ham, der har lagt grunden til vor frelse!
2 De, der tager imod kaldet til at være hyrder for flokken, og som samvittighedsfuldt følger Guds anvisninger vil for eksempel
modtage en sejrskrans læser vi i 1. Pet. 5,2-4: Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som
Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne. Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, men vær
forbilleder for hjorden; og når hyrden over alle hyrder åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans.
Hyrder/præster skal altså ikke alene prædike og undervise, nej, de skal være forbilleder, og det gælder os alle, for vi skal alle
være præster siger 1. Pet. 2,1-5:Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og enhver bagtalelse og
som nyfødte børn hige efter ordets rene mælk, for at i ved den kan vokse op til frelse, så sandt I har smagt, at Herren er god.
Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv som levende
sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringeråndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne
for Gud.
3 Matt. 29,18-20: Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden.
Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens
navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«
jesu befaling var ikke " gå ud og omvend alle folkeslagene" nej det var at gøre folk til disciple,
som holder alt det Han havde lært igennem sit ord.