EN LYSETS ENGEL

Jeg vil indlede med 2 skriftsteder:

2. Kor. 11,3-15: men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod. Jeg mener nemlig ikke at stå tilbage for disse overapostle, men skønt jeg ikke er nogen stor taler, har jeg dog kundskab og har i ét og alt og på alle måder lagt den frem for jer. Var det måske en synd, jeg begik ved at ydmyge mig selv, for at I kunne ophøjes, da jeg forkyndte jer Guds evangelium uden betaling?  Andre menigheder har jeg plyndret ved at tage mig betalt for at tjene jer, men hos jer har jeg ikke ligget nogen til byrde, når jeg manglede noget; for brødrene, der kom fra Makedonien, hjalp mig med, hvad jeg manglede. På ingen måde har jeg været eller vil jeg være jer til besvær. Så sandt Kristi sandhed bor i mig, skal ingen tage den stolthed fra mig i Akaja! Og hvorfor ikke? Fordi jeg ikke elsker jer? Gud ved det. Hvad jeg gør, vil jeg stadig gøre for ikke at give dem, der søger det, anledning til at være stolte af, at de er som vi. De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle.  Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. Så er det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste.

Matt, 24,24: for der skal fremstå falske Kristuser og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild.

I citatet herover fra 2. kor. Kap. 11 udtrykker Paulus sin bekymring og advarsel om at falske forkyndere udgiver sig for at være sande forkyndere, medens de lokker korinterne til at følge en anden Jesus og et andet evangelium end det han har oplært dem i. Jeg vil herunder bringe links til et par vidnesbyrd af Johanna Michaelson, hvor hun fortæller at hun, som en overbevist Jesustroende blev forledt til at følge en spiritguide (en dæmon), som udgav sig for at være Jesus. 

Mange kristne nægter blankt at være på vagt over for at blive forført til at følge en anderledes Jesus i overbevisningen om at de udvalgte ikke kan forføres. Den opfattelse har de fordi de mener at Matt. 24,24 indirekte siger at de udvalgte ikke kan ledes vild, men en ret forståelse af den græske grundtekst viser at Jesus siger: ”men det kan de”.

Hvis en hengiven Jesustroende, som Johanna  kan bedrages til at tro at en dæmonisk spiritguide er Jesus selv, så kan en veltalende og præsentabel prædikant helt sikkert servere en blanding af løgn og sandhed på så overbevisende en måde at mange kristne lader sig overbevise af hans/hendes budskab. Derfor er Guds ord fyldt med advarsler imod forførelse. Det er ikke nok at være hengiven i sin tro, for hengivenhed i sig selv frelser ingen. Man må sikre sig at man tror på den Jesus, som er defineret ved den sunde lære (summen af Guds ord).

Først vil jeg vise dig Johannas beretning om hvorledes hun  via det hun senere fandt ud af er New Age blev narret til at følge en dæmon i den tro at det var Jesus selv hun fulgte, og hvordan det var mennesker, som Edith og Francis Schaffer, der ved deres bundsolide bibelundervisning hjalp hende ud af denne vildfarelse. Jeg ville ønske at jeg kunne servere budskabet med danske undertekster, men døgnet har kun 24 timer, og her og nu må jeg nøjes med at vise det uden undertekster. Så må de, der er gode til engelsk tage ved lære og bruge deres nye indsigt i Herrens tjeneste og retlede og advare andre. Du kan se vidnesbyrdet ved at klikke her

Næst: Jeg vil nødig være selvhøjtidelig, men midt i 1990’erne følte jeg at Gud kaldte mig til det jeg vil kalde en bedømmelsestjeneste ved igen og igen at henlede min opmærksomhed på Ez. 33,1-9: Herrens ord kom til mig:   Menneske, tal til dine landsmænd, og sig til dem: Når jeg bringer sværdet over et land, vælger landets folk en mand af deres midte og stiller ham som vægter. Når han ser sværdet komme over landet, støder han i hornet for at advare folket. Hvis der er en, der hører lyden af hornet, men ikke lader sig advare, og sværdet rammer ham, så kommer hans blod over hans eget hoved. Fordi han hørte lyden af hornet, men ikke lod sig advare, kommer hans blod over hans eget hoved. Havde han ladet sig advare, ville han have reddet livet. Hvis vægteren derimod ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så folket ikke bliver advaret, og sværdet rammer en af dem, da bliver han ramt på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd. Og dig, menneske, stiller jeg som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke taler til den uretfærdige og advarer ham mod hans vej, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Hvis du derimod advarer den uretfærdige for at få ham til at vende om fra sin vej, og han ikke vender om, skal han dø på grund af sin skyld, men du har reddet dit liv.

Den gang kom jeg frem til den opfattelse at nu afdøde John Wimber (grundlægger af vineyardkirkerne) var den tids største forfører.

  Han lærte blandt andet i direkte modstrid med 5. Mos. 18, 20-22 at profeters profetier ikke behøver at gå i opfyldelse og alligevel kan disse profeter være fra Gud. Og så fornemmede jeg at han var en, der førte New Age ind i kirken. Det er derfor interessant for mig at høre Johanna fortælle at hun kom i kirke hos John Wimber, og at han netop dyrkede de teknikker hun senere blev frelst ud af. Det kan du høre om ved at klikke her.

Slutbemærkning

Matt. 6,7 siger i den danske oversættelse:  Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.

Grundteksten siger det lidt anderledes:   Når I beder, så brug ikke meningsløse gentagelser, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.

Jesus advarer altså imod det Johanna også advarer imod: Det der er blevet så udbredt og populært i dag: kontemplativ tilbedelse, der jo har sin rod i østens mysticisme  og transcendental meditation¹ . Det er nemlig sådan at den hebræiske betegnelse ”avodah sarah” beskriver/dækker 2 ting:

1 Afgudsdyrkelse

og

2 Tilbedelse af Gud på en ubibelske måde

Røgelse er et billede på tilbedelse, og således også røgelsesofferet i gammeltestamentlig tid, så da Arons sønner Nadab og Abihu frembar et uhelligt røgelsesoffer slog en ild ud fra Herren og fortærede dem. Gud accepterer simpelt hen ikke at vi inkorporerer hedenske skikke i vor tilbedelse. Det er uhelligt, og det åbner op for afgudsdyrkelse!

1 At man forsøger sig med forskellige "kristianiserede" betegnelser, som yogafaith, inner healing, soaking, slået i ånden osv.

   Det redder det ikke, for afguderi det er det! Og det fører kun ét sted hen:

   bort fra den sande Jesus og over i armene på "løgnens fader", som Jesus kalder ham