jeg møder mange, der ser på sig selv som  kristne, som fejlagtigt tror at fordi Gud er kærlig, så bedømmer og taler Han altid på samme måde,  som venlige rare mennesker gør. De glemmer at Guds kærlighed ikke kan acceptere det, som  Hans retfærdighed og hellighed fordømmer.

Gud er sandhed, og Han viger aldrig en tomme fra sandheden for at holde sig gode venner med mennesker, og det gælder hvad enten disse mennesker er forhærdede voldsforbrydere, eller de er de rareste og mest vennesæle mennesker man kan forestille sig. Gud siger således til os i Esajas 64,5:

Vi blev alle som den urene, og al vor retfærdighed blev som snavset tøj. Vi visnede alle som løv, som vinden rev vor synd os bort. Jeg tror at det vil være hjælpsomt at forklare billedet med snavset tøj:  Den gang dette blev skrevet ( for 2800 år siden) havde man ikke menstruationsindlæg, som man kunne klistre ind i trusser og kaste bort efter brug, eller tamponer eller lignende, nej man bandt klude om sig til at opfange menstruationsblodet. I et klima hvor temperaturerne typisk ligger på 45-50 grader i skyggen, har den slags klude ikke været ret appetitlige, og det er sådan Gud ser på, og omtaler vores mest retfærdige gerninger. (ikke særlig diplomatisk, vel?). Når Jesus blev mødt med udtalelser, der afveg fra sandheden, så valgte Han ikke sine ord med forsigtighed når Han svarede for ikke at støde folk fra sig, nej Han veg aldrig én mm. Fra sandheden, derfor ”stødte han da også mange på manchetten. Ordspr. 4, 25 - 27:Dine øjne skal se lige frem, dit blik skal være rettet lige ud.  Giv agt på den vej, du går du skal styre hele din færden;  bøj ikke af til højre eller venstre. igennem den forkyndelse vi er vant til at lytte til har vi lært at tænke på farisæerne og de skriftkloge som værende helt forfærdelige på grund af deres selvretfærdighed, men faktisk var de nok mere lydige imod Guds lov og mere fromme i deres livsstil end langt størstedelen af befolkningen. Alligevel sagde Jesus sådan til dem i Matt, 23,27-28:Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed.  Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed. Og i Matt. 23,15:Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv.

Og i Matt. 15,8-9:Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig,  forgæves dyrker de mig,  for det, de lærer, er menneskebud.«

Jesus, der prædikede og demonstrerede næstekærlighed på et niveau, som intet andet menneske i hele menneskehedens historie nogensinde har gjort, sagde altid sandheden lige ud, men det er sådan med sandheden at den virker forfærdelig hård på vi mennesker, der elsker at gå på kompromis igen og igen. Derfor ser man det i dag, som man vel altid har gjort at de mennesker, derikke tør gå på kompromis med Guds ords sandhed, de bliver skældt ud for at være dømmende og forfærdelig hårde.

Der er en side af Gud, om jeg ikke kan huske nogensinde at have hørt en dansk præst eller forkynder omtale:

Den side af Gud må jeg bruge nogle få skriftsteder for at vise:

Rom. 1,21-27:De kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte.  De hævdede at være vise, men blev tåber,  og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer.  De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.

Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den

 straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

Altså er det sådan at dem, der ikke ærer og takker Gud, som Gud, dem dømmer Gud ved at føre dem ud i vanærende ting, som homoseksualitet.

1.Tess. 2 8-12: Da skal den lovløse åbenbares; ham skal Herren Jesus dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre, når han kommer synligt. Den lovløses komme er Satans værk og sker med al kraft og med løgnetegn og løgneundere og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt.

Det er altså sådan at de mennesker, der ikke tager imod kærlighed til sandhed, dem vil Gud overgive til vildfarelse, så de tror løgnen og bliver dømt (går fortabt). Når der i denne skrift passage tales om kærlighed til Sandheden, så er det jo klart at det drejer sig om kærlighed til Jesus, men Jesus kaldes sandheden fordi Hans efterfølgere skal være sandhedskærlige i alle ting. Vi må ikke lyve, og vi har pligt til at bedømme dem, der lyver og afsløre deres løgne. Det er den kristne måde at handle på.

1. Mos. 13,1-5:Alt det, jeg befaler jer, skal I omhyggeligt gøre. Du må ikke føje noget til og heller ikke trække noget fra. Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Herren jeres Gud skal I følge, ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.

Gud sender altså falske profeter, der forsøger at få os til at tilbede afguder, og det gør Han for at afprøve os om vi elsker Ham nok til at sige nej til at følge disse falske profeter

1. Mos. 13, 7-12:Hvis din bror eller din søn eller datter eller din kone, som du elsker, eller din nærmeste ven i hemmelighed prøver at lokke dig og sige: »Lad os gå hen og dyrke andre guder,« guder som hverken du eller dine fædre har kendt, men som dyrkes af de folk, som bor rundt omkring jer, enten nærved eller langt borte, over hele jorden, da skal du ikke give efter for ham og ikke lytte til ham. Vis ham ingen barmhjertighed, og skån ham ikke, dæk ikke over ham, men slå ham ihjel! Du skal være den første, der løfter hånden mod ham, når han skal dræbes; derefter skal resten af folket løfte hånden. v11 Du skal stene ham til døde, for han har forsøgt at lede dig bort fra Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Hele Israel skal høre om det og blive bange, og man skal ikke mere begå så ond en handling hos dig.

Det sidste citat her behøver jeg dårligt nok at kommentere. Det taler for sig selv. Hverken Jesus eller Gud fader er diplomater på den måde at der former deres udtalelser på en måde, der stryger folk med hårene. De siger sandheden lige ud på en måde, der klart demonstrerer at de prioriterer sandhed højere end det at kildre folks ører for at skabe sig venner. Ordspr. 27,6:En vens hug er velmente, en fjendes kys er falske. Ordspr. 27,17:Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Personligt er jeg overbevist om at vi gør klogt i at tage ved lære af Gud, og det gør vi ved at lytte til Guds ord i Bibelen, og det jeg har vist i det ovenstående viser at Gud siger sandheden uanset hvor hård den kan virke, men sandheden virker nu kun hård på den, der foretrækker løgnen. Den kan også virke hård på den, der elsker sandheden, men den person, der elsker sandheden vil lytte og lade sandheden virke, som en kærkommen rettesnor. Jeg vil slutte med et par citater fra Ordsprogenes bog, og så lade dem stå for sig selv: Ordspr. 27,6:En vens hug er velmente, en fjendes kys er falske.

Og Ordspr. 27,17:Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.