Åb. 21,3: Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, Han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil
selv være hos dem.
Åb. 22,5: Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.
MÆRK GUD
Jeg skulle uploade en video på YouTube, og så kom der ude i siden en række forslag til videoer at se, og mine øjn faldt så på denne: mærk Gud
At se den fik mig til at tænke på en bog af Roger Oakland ”faith undone” (tro ugjort), som jeg læste for nogle år siden. Kun Gud kender hjerterne og ved, hvem der er sande genfødte kristne, men lad mig sige det således at blandt dem jeg anser for at være sande kristne er Roger Oakland verdens førende foredragsholder om New Age, og hvordan New Age trænger dybere og dybere ind i kirkelige kredse "Faith undone" blev hans redskab til at afsløre og dokumentere fremkomsten af emerging church bevægelsen og hvordan den breder sig ud over det kirkelige landskab. Emerging church bevægelsen er i bund og grund New Age, og det der giver bevægelsen dens talmæssige succes er godt udtrykt i noget Brian Mclaren (som anses for at være emerging church bevægelsens far) siger: At han voksede op i en kristen sammenhæng, og at han nærmest var kristen af pligt, men han manglede at mærke/opleve Gud, så emerging church drejer sig om at give folk spirituelle oplevelser igennem brug af ikoner, at slå korsets tegn, at tænde lys, kontemplativ bøn osv. for via disse ting at få en oplevelse af Gud.
For dem der ikke lige ved hvad kontemplativ bøn er kan jeg sige at det er en slags ”kristen” transcendental meditation i form af bønnelabyrinter, åndedrætsbøn, bedekranse og lignende. i emerging church bevægelsen siger de at den bedste måde at få folk til at gå i kirke på er ved at give dem den slags spirituelle oplevelser, og at disse finder vi ved at vende tilbage til ”vintage christianity” (årgangskristendom, forstået, som kristendom, sådan som den ifølge dem var i de "bedste årgange"), hvilket de siger var katolsk kristendom, som den blev udlevet i den mørke middelalder med alle de religiøse symboler man brugte i gudsdyrkelsen med eukaristien og al tingeltangelen i form af for eksempel bedekranse røgelse ikoner osv. Da mange mennesker er uhelbredeligt religiøse, er den slags med til at fylde kirkerne. Ikke fordi folk søger Bibelens Gud, som jo klart fordømmer den slags, men fordi de søger religiøse oplevelser.
Det var jo netop denne higen efter at mærke eller opleve Gud, der i 1994 udfoldede sig i det der blev kendt, som torontovelsignelsen, og som én af præsterne i Toronto Airport church nogle år senere gik offentligt frem og kaldte en forbandelse. Det vanvid vi den gang så sprede sig ud i vide kredse ( her i Danmark blandt andet markedsført af Helge Pahus og Dansk oase) lever stadig i bedste velgående visse steder, og har udviklet sig videre til større dæmonisk forførelse på forskellige måder. Jeg vil slutte artiklen her med at fortælle hvad det gjorde ved en kvinde, der boede her i Vejle.
For nogle få år siden inviterede MF og DBI en af de ledende personer i emerging church bevægelsen (Doug Pagitt) til Danmark til nogle åben hus dage hvor han skulle undervise i bl. a. spiritual formation, som er en New Age disciplin. Det ved jeg fordi jeg den gang var medlem af ELN (Evangelisk luthersk netværk, som er grundlagt af Henrik Højlund) og ELN udsendte invitationer til disse åben hus dage.
Jeg vil lige komme med et par betragtninger:
Kontemplativ bøn:
i grundteksten til Matt. 6,7 advarer Jesu imod at bruge tomme gentagelser, som hedningene gør,
og i 5. Mos. 12 forbyder Gud at man tilbeder Ham på samme måde, som hedningerne tilbeder deres guder.
Anvendelse af ikoner osv:
Vi læser i 5. Mos. 4,16: Gør derfor ikke noget så ødelæggende som at lave jer gudestatuer i nogen som helst form, i skikkelse af mand eller kvinde,
Og i 2. Mos. 20,4: Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.
Hedningerne stræber efter at opleve/mærke deres guder. Dertil har de udviklet en række religiøse metoder, som meditation, munkeordner, klostre, askese osv. Det at gå i kloster er jo i realiteten at handle stik imod Jesu befaling om at komme udblandt folk og gøre dem til Hans disciple, og det med retrætebevægelsen er lidt det samme ( at isolere sig fra den verden, som skal opsøges med evangeliet). Man siger at man dér søger Gud, men Gud har jo givet os opskriften på hvordan man møder Ham: Det gør man i Hans ord! Det behøver man ikke at tage på retræte for! Det kan man gøre derhjemme, eller det burde man få hjælp til i den menighed man kommer i2 , og for en genfødt kristen er det den føde han dagligt ønsker at leve af. Jesus sagde det således: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.
Paulus siger i 2. Tim 2,15 til sin elev i forkyndergerningen (Timoteus), og jeg citerer fra KJV oversættelsen fordi den gengiver budskabet i grundteksten korrekt: Study to shew thyself approved unto God, a workman that needeth not to be ashamed, rightly dividing the word of truth. Oversat til dansk lyder det: Studér, således at Gud kan godkende din indsats, som en arbejdsmand, der ikke behøver at skamme sig, idet du korrekt udlægger sandhedens ord.
Gud er ikke så interesseret i at vi ”mærker” Ham, men i at vi kender Ham personligt, og jo dybere vi kommer ind i Hans ord jo tættere kommer vi på Ham. Jesus siger i Joh. 14,23: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.
Og Gud siger igennem Hoseas i 4,6: Det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab. Fordi du har forkastet kundskaben, forkaster jeg dig som min præst; fordi du glemmer din Guds belæring, glemmer jeg også dine sønner.
Det præster, som for eksempel Henrik Højlund i videoen fra YouTube, som jeg linkede til her først i artiklen bør gøre er at tage imod Guds belæring (studere på en måde, så de ikke behøver at skamme sig), så de kan hjælpe ”folket” til ikke at gå til grunde på grund af manglende kundskab til Guds ord1, og så de selv og deres sønner ikke skal blive forkastet af Gud.
Vil de gøre det, så behøver de ikke at bekymre sig så meget om at ”mærke” Gud. For de, der har taget imod kærlighed til sandheden, og som lytter til deres undervisning, vil få så personligt et forhold til Gud at de ikke vil mangle det at ”mærke” Gud netop fordi de kender Ham personligt, og er i løbende kontakt med Han ved bøn og læsning af Hans åbenbarede skrevne ord, som enhver, der er født af Gud kan få lys over ved Helligånden, som Gud ifølge sit ord har givet dem i pant der er født af Ham.
Og så, som lovet lidt om kvinden fra Vejle:
Jeg var vel blevet kendt i kirkelige kredse i Vejlesom værende en der advarede imod vanviddet fra Toronto, og en dag blev jeg ringet op af en kvinde jeg ikke kendte, som sagde at hun troede at jeg kunne hjælpe hende hvis jeg ville komme og tale med hende.
Det gjorde jeg, og hendes beretning var følgende: Hun var taget til Oase stævne i Nr. Sundby (tror jeg det var), og der havde man fået hende til at falde bagover igen og igen og så at hyle, som en ulv.
Da hun kom hjem til sin lejlighed i vejle efter dette så hun at der var en løve i lejligheden, men hun tænkte ”jeg er en ulv og kan sagtens klare den” så hun jog den ud i haven og op i et træ, og stod så der og hylede efter den. Efter et stykke tid kom hendes nabo og sagde ”du trænger da vist til hjælp” og han fik hende så op på psykiatrisk afdeling på Vejle sygehus, som lå lige nabo til hendes lejlighed. Der tog det dem 9 uger at få hende ud af den tilstand. Verden rundt er der rigeligt med den slags beretninger. Hvis vi søger Gud i oplevelser i stedet for i Hans åbenbarede kanoniserede ord, så vil vi næsten med sikkerhed erfare at Satan gladeligt giver os løgneoplevelser.
Henrik siger i videoen at mennesker længes efter mad fordi mad findes, men både i Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente omtales Guds ord, som åndelig føde, som vi skal spise, og det er den form for mad mennesker trænger til, som vil give dem et tæt personligt forhold til Gud. som Et forhold, som er langt mere slidstærkt end det at have haft oplevelser af at "mærke" Gud.
jeg ved jo godt at det finder man ikke mange steder, men det burde man så gøre noget ved.