EN BRÆNDEMÆRKET VILJE

1.Tim. 4,1-5 siger:  Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed.   De forbyder ægteskab og kræver, at man holder sig fra føde, som Gud har skabt til at modtages med tak af dem, der tror og har erkendt sandheden. For alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak; for det helliges ved Guds ord og ved bøn.

Det er jo klart at Paulus her advarer dels imod den katolske kirkes falske lære om at præster, munke og nonner skal leve i cølibat (hvilket beviseligt har ført til uhyggelig megen umoral i form af homoseksualitet og pædofili inden for romerkirkens gejstlighed), og dels imod Syvendedags adventisternes forsøg på at leve under både den gamle og den nye pagt,  hvilket har haft uhyggelige konsekvenser rundt omkring i tidens løb.

Brændemærkning foretager man for at fastslå ejerforhold, og når Paulus siger at de er brændemærkede i deres samvittighed er det fordi deres samvittighed ikke længere tilhører dem selv, men de vildledende ånder.

2.Kor. 6,10b-11 siger: ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.

Jeg hørte engang en af vore ”feterede” danske forkyndere udlægge dette skriftsted således at vi, når vi kommer til tro faktisk ved et knips med fingrene blive hellige mennesker. For at komme til den konklusion måtte han undlade at tale om de mange steder Det Nye Testamente opfordrer til/befaler at arbejde på at blive hellige i vor livsførelse.

Det er jo sådan at mange forkyndere i evangeliske sammenhænge er så forhippede på at forklare at frelsen er ved tro alene, at de kommer til at forkynde et ubalanceret (og altså falskt) budskab, at de på det nærmeste advarer imod at gøre en bevidst indsats på at leve et helligt liv fyldt med gode gerninger. Det gør de i overbevisning om at den, for hvem det lykkes godt med at leve et helligt liv vil selvretfærdighed ligge snublende nært, hvilket vil føre til et liv i lovtrældom. Det kan der jo være noget rigtigt i, men Gud sagde i Jer. 31,33 at Han vil skrive sin lov på sine børns hjerter, så de af hjertet stræber efter at gøre gode gerninger - ikke lovgerninger!

Her er der så 2 skriftsteder, som skal tages i betragtning:

Det første er Gal. 5,17: For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil.

Selv om Guds lov er skrevet på hjertet, så stritter kødets lyst imod, så det er en daglig kamp at leve et liv til Guds ære.

og her kommer så skriftsted nr. 2  ind:  1. kor. 9,24-27: Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner.Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.

Paulus lærer os altså at vi må/skal bruge viljekraft til at disciplinere kødet¹.

Baseret på det jeg i indledningen sagde om brændemærkning vil jeg sige at vor vilje skal være brændemærket af Jesus (den skal tilhørevor Herre Jesus, og ikke os selv).

Jeg fik den tanke at undersøge hvor ofte Det Nye Testamente opfordrer til at gøre gode gerninger. Det gør den så mange steder at jeg ikke vil tage dem alle med her, men at den nye fødsel skal føre til et helligt liv (kendetegnet ved gode gerninger) kan der ikke være tvivl om. Vor gode gerninger kan ikke i sig selv frelse os, men kendetegner de ikke vort liv, så bør vi mærke efter i os selv hvilken Jesus vi i realiteten følger.

Her er så de skriftsteder om gode gerninger, som jeg har valgt at medtage² (understregningerne er mine egne):

Hebr. 10,24:   lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger,

Jesus siger i Matt. 5,16: Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Ef. 2,10:   For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til

                  gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

Kol. 1 9-10:   Derfor har vi heller ikke, siden den dag vi hørte om det, holdt op med at bede for jer. Vi beder om, at I med al visdom og åndelig indsigt må få fuld kundskab om Guds vilje, så I kan leve, som Herren vil det, på alle måder ham til behag, og bære frugt med alle gode gerninger, vokse i kundskab om Gud.

1.Tim. 2,9-10:  Ligeledes vil jeg, at kvinder skal være ærbart og ikke prangende klædt, deres pynt skal ikke være kunstfærdige håropsætninger og guld eller perler eller dyrt tøj, men gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig deres gudsfrygt.

1.Tim. 6,18-19:   Du skal byde dem at gøre godt og være rige på gode gerninger, at være gavmilde og dele med andre, og samle sig en skat som en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.

Tit. Tit 2, 6-7:   Forman ligeledes de unge mænd til at være besindige i al deres færd, og vær selv et forbillede i gode gerninger. I din undervisning skal du være ufordærvet og agtværdig,

1.Pt. 2,12:   Lev jeres liv blandt hedningerne sådan, at de netop ved det, de bagtaler jer for som forbrydere, kan få syn for jeres gode gerninger og prise Gud for dem på hjemsøgelsens dag.

1  Vi skal være disciple! At være en discipel omfatter 2 ting: for det første oplæring i den sunde lære,

    og for det andet oplæring i at leve et liv til Guds ære (at leve den sunde lære ud i praksis). Altså både teori og praktik.

2  Da Luther oversatte Bibelen til tysk skrev han i forordet til Jakobs brev at det ikke burde have været kanoniseret,

         for Jakobs tale om at bevise sin tro ved sine gerninger passede ikke ind i Luthers teologi, men

         Luther var jo glad for Paulus, så jeg har af hensyn til dem, der hælder til Luther ikke medtaget Jakobs tale om

         gerninger, men hovedsageligt det Paulus siger, og det er jo rigeligt (for slet ikke at tale om hvad Jesus og Peter siger).