DU MÅ IKKE BEGÆRE


Åb. 21,3:  Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, Han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil

selv være hos dem.



Åb. 22,5:  Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.


EGNE ARTIKLER

fjerde samling

DU MÅ IKKE BEGÆRE

Jeg vil indledningsvis liste nogle skriftsteder, der enten omtaler begær direkte, eller relaterer til begær:


 Vi læser i 2. Mos. 20,17:Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.«


Rom. 13,8-9 siger:  Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven.  Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.«


Og  Ordspr. 11, 6: de retskafne reddes ved deres retfærdighed,de troløse fanges i deres eget begær.


Og  Ordspr. 21,25-26: Den dovnes ønsker bliver hans død, for hans hænder nægter at arbejde dagen lang er han fuld af begær, men den retfærdige giver uden at holde igen.


1. Tess. 3,10-12: For allerede da vi var hos jer, bød vi jer, at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden. Vi har nemlig hørt, at der er nogle blandt jer, der lever uordentligt; de arbejder ikke, men blander sig i ting, som ikke kommer dem ved. Dem byder og formaner vi ved Herren Jesus Kristus, at de skal arbejde støt og stille og selv skaffe sig til livets ophold.


1. Joh. 2 17:Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.


 og så siger Bibelen jo også noget om forholdet til penge:


Hebr. 13,5:Lad ikke kærlighed til penge bestemme jeres adfærd, men stil jer tilfreds med det, I har. For Gud har selv sagt: »Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.«


1. Tim. 6,10:kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter.


Samtlige kommunistiske regimer, jeg kender noget til og også samtlige kommunister jeg kender, er fjendtlige over for Bibelens budskab. 

  Jeg har grundet en del over hvorfor det er således, og for ikke så længe siden slog det mig:

Alle kommunister, og i og for sig socialister og socialdemokrater har ”ondt i sjælen” over at nogle mennesker er mere formuende end andre, og lur mig om ikke størstedelen af dem misunder dem, der har mere materiel ejendom end de selv.


Kommunisme og socialisme bygger på det fælles fundament at man begærer andres ejendom, og det er et ugudeligt fundament!!

Socialdemokrater vil jo så absolut frabede sig at blive kaldt misundelige, så man har formuleret et slogan, der får deres livsholdning til at lyde lidt mere stueren: "De bredeste skuldre skal bære de største byrder".

I moseloven, som Gud dikterede Moses er det også sådan at de bredeste skuldre skal bære de største byrder, for alle fra de rigeste til de fattigste skulle betale 10 % af førstegrøden af deres indkomst.

10 % af et stort beløb er mere end 10 % af et lille beløb, så de rigeste betalte mest. Og så var det desuden sådan at hvis en bonde kom i uheld med høsten igennem en periode og ikke kunne betale sine regninger, så kunne han sælge sin jord til en velhaver og skaffe penge til livets opretholdelse på den måde, og så var hvert halvtredsindstyvende år et såkaldt nådeår, hvor de der havde købt jord fra nødstedte skulle give jorden tilbage til dem de havde købt den af. Det var altså et system, hvordem, der klarede sig godt økonomisk, skulle hjælpe dem, der ikke klarede sig så godt, Det byggede ikke på misundelse over at nogle var i stand til at opbygge større formue end andre.

I det hele taget er det gennemgående budskab i Bibelen at hvis man har mulighed for det, så hjælper med dem, der lider nød, og man gør det af et godt hjerte uden at sætte den man hjælper i forlegenhed.

Så ligger der derudover det i det at dem der er arbejdsomme, de skal belønnes (her er føde omtalt, som belønningen), og der siges oven i købet at de der ikke vil (ikke vil!!) arbejde, skal ikke have føden (ikke belønnes), så  det er en tanke der er er noget anderledes end den der ligger til grund for for eksempel at sende besværlige unge, der  ikke er indstillede på at tage ansvaret for sig selv og arbejde for føden på ferie i Spanien i håbet om at det vil rette op på dem.

Hvis man sagde til dem: ”Her er et arbejde, hvis du passer det samvittighedsfuldt, og flittigt, så får du føden, ellers får du ikke føden”. Så kunne det måske motivere dem til at arbejde, og ovenikøbet at gøre deres arbejde godt.

Jeg er overbevist om at det er samfund, der dyrker dét princip, som har Guds velbehag, og at det er den slags samfund Gud vil velsigne.

Og vi må huske at Guds velsignelse kan godt være af økonomisk art, men det kan lige vel give sig udtryk i et samfunde, der giver frihed til at Guds børn kan leve efter deres overbevisning. Altså et gudfrygtigt samfund karakteriseret af høj moral.

 og som påvist, så har Gud lovgivet imod det at begære frugten af andres indsats.

Jesu lignelse om talenterne har ikke alene med det materielle at gøre. Det er et billede på noget åndeligt  (hvor meget energi man er villig til at ofre på at forstå og forkynde  Guds ord), men jeg vil alligevel citere lignelsen, som en

Undervisning i hvordan Gud ser på menneskers holdning til at arbejde og gøre en indsats.

Den flittige og initiativrige bliver belønnet, og den dovne straffes. Jeg citerer her lignelsen i fuld længde: 

Matt. 25,14-30:   Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet  og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue;   én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han.

     

Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til.   Ligeledes tjente han med de to talenter to til.   Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge.   Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem.   Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til.   Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!   Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til.  Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!  Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt,  og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er.  Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt.   Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage.  Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter.  For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.  Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.

Rigmanden, der rejser udenlands, er selvfølgelig et billede på Jesus der tager tilbage til Himlen for at komme igen ved tidens ende for at høste frugten af sine tjeneres/brødres indsats med opfyldelsen af missionsbefalingen, men det ænder ikke ved at det samtidig beskriver Guds holdning til arbejdsmoral og villighed til at tage initiativer.



Selvfølgelig er Guds velsignelse også afhængig af hvordan samfundet som sådan forholder sig til Gud i det hele taget, men vi vil se at ofte hænger samfundets holdning til Gud sammen med hvordan man forholder sig til det at skaffe sig føden efter Guds anvisninger.

I Danmark hyldesprincippet om at de bredeste skuldre skal bære de største byrder, som en undskyldning til at straffe de flittige og initiativrige og egentlig til at belønne de dovne og initiativløse. Lad mig give et par eksempler fra det virkelige liv:

Jeg fik i 1973 et sommerferiejob i Toronto i Canada i en virksomhed, der var grundlagt og drevet af en dansk indvandrer. Han havde en forkærlighed for at ansætte danskere, der havde lyst til at immigrere til Canada, og jeg så hvordan flere af disse tog al det overarbejde de kunne få fingre i, og typisk kunne de efter 2 års hårdt slid købe et hus kontant, og således se frem til at bo der resten af livet uden at skulle betale af på huslån. Var de blevet i Danmark og havde knoklet her, så ville de med et skattesystem, der procentvis beskatter de højtlønnede højere end andre være blevet flået i skat, og havde ikke kunnet købe hus kontant,

Med andre ord straffer det danske socialistiske system de flittige og fjerner incitamentet til flid og arbejdsomhed.

Et andet eksempel er den kendte designer Jens Quistgård, som ofte besøgte mine forældre i min ungdom. Som designer var hans indkomst meget ujævnt fordelt.

Visse år havde han stor succes og tjente styrtende. Andre år tjente han stort set intet.  Da han blev flået i skat i de gode år, kunne han ikke lægge til side til de dårlige år, så for at overleve måtte han flygte til Schweiz og bosætte sig der.

Nå, det var nogle økonomiske betragtninger, men det jeg ønsker at påpege er at den socialistiske ide med at ”køre en græsslåmaskine” hen over hele befolkningen, og på den måde gøre alle lige høje  er i strid med Guds påbud om ikke at begære andre folks ejendom, og derfor er det vel ikke underligt at kommunister og socialister generelt set er fjendtlige over for Bibelens tale, for man ser ofte at dem, der er i oprør imod et af budene er i oprør imod alle budene.

 

Når Gud siger således i sit ord: For allerede da vi var hos jer, bød vi jer, at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden.   Vi har nemlig hørt, at der er nogle blandt jer, der lever uordentligt; de arbejder ikke, men blander sig i ting, som ikke kommer dem ved.   Dem byder og formaner vi ved Herren Jesus Kristus, at de skal arbejde støt og stille og selv skaffe sig til livets ophold.

 


Og således til Adam i 1. Mos. 3, 19:I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden.


Så ved vi at Gud går ind for arbejdsomhed, og fortælling om Guds holdning til dovenskab, initiativløshed, arbejdsomhed og initiativ understreger dette. Det er tydeligt at Jesus ærer og belønner initiativ og arbejdsomhed og straffer ugidelighed:




Slutbemærkning:

 Den amerikanske præsident republikaneren Abraham Lincoln var præsident under borgerkrigen (1861 – 1865) der førte til slaveriets ophævelse. Han definerede slaveri med disse ord: ”du arbejder, jeg spiser” og så sagde han derudover ” den hånd, der dyrker majsen har lov til at komme majsen i sin egen mund”.


Det stemmer godt overens med disse ord fra Sl. 128,1-2:Lykkelig hver den, der frygter Herren og vandrer ad hans veje.  Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,


 Sådan ser Gud på det: Et menneske har ret til at nyde frugten af sin egen indsats. Hverken landevejsrøvere eller samfundet har ret til at stjæle det fra ham.

 

Hvis man bruger Abraham Lincolns definition af slaveri ( du arbejder, jeg spiser), så kan man egentlig sige at socialister kæmper for at genindføre slaveri.