Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til.   Ligeledes tjente han med de to talenter to til.   Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge.   Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem.   Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til.   Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!   Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til.  Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!  Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt,  og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er.  Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt.   Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage.  Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter.  For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.  Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.

Rigmanden, der rejser udenlands, er selvfølgelig et billede på Jesus der tager tilbage til Himlen for at komme igen ved tidens ende for at høste frugten af sine tjeneres/brødres indsats med opfyldelsen af missionsbefalingen, men det ænder ikke ved at det samtidig beskriver Guds holdning til arbejdsmoral og villighed til at tage initiativer (ricisi).

Selvfølgelig er Guds velsignelse også afhængig af hvordan samfundet som sådan forholder sig til Gud i det hele taget, men vi vil se at ofte hænger samfundets holdning til Gud sammen med hvordan man forholder sig til det at skaffe sig føden efter Guds anvisninger.

I Danmark hyldes princippet om at de bredeste skuldre skal bære de største byrder, som en undskyldning til at straffe de flittige og initiativrige og egentlig til at belønne de dovne og initiativløse. Lad mig give et par eksempler fra det virkelige liv:

Jeg fik i 1973 et sommerferiejob i Toronto i Canada i en virksomhed, der var grundlagt og drevet af en dansk indvandrer. Han havde en forkærlighed for at ansætte danskere, der havde lyst til at immigrere til Canada, og jeg så hvordan flere af disse tog al det overarbejde de kunne få fingre i, og typisk kunne de efter 2 års hårdt slid købe et hus kontant, og således se frem til at bo der resten af livet uden at skulle betale af på huslån. Var de blevet i Danmark og havde knoklet her, så ville de med et skattesystem, der procentvis beskatter de højtlønnede højere end andre være blevet flået i skat, og havde ikke kunnet købe hus kontant,

Med andre ord straffer det danske socialistisk inspirerede system de flittige og fjerner incitamentet til flid og arbejdsomhed.

Et andet eksempel er den kendte designer Jens Quistgård, som ofte besøgte mine forældre i min ungdom. Som designer var hans indkomst meget ujævnt fordelt.

Visse år havde han stor succes og tjente styrtende. Andre år tjente han stort set intet.  Da han blev flået i skat i de gode år, kunne han ikke lægge til side til de dårlige år. For at overleve måtte han derfor flygte til Schweiz og bosætte sig der.

Nå, det var nogle økonomiske betragtninger, men det jeg ønsker at påpege er at den socialistiske ide med at ”køre en græsslåmaskine” hen over hele befolkningen, og på den måde gøre alle lige høje  er i strid med Guds påbud om ikke at begære andre folks ejendom, og derfor er det vel ikke underligt at kommunister og socialister generelt set er fjendtlige over for Bibelens tale, for man ser ofte at dem, der er i oprør imod et af budene er i oprør imod alle budene.

Når Gud siger således i sit ord: For allerede da vi var hos jer, bød vi jer, at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden.   Vi har nemlig hørt, at der er nogle blandt jer, der lever uordentligt; de arbejder ikke, men blander sig i ting, som ikke kommer dem ved.   Dem byder og formaner vi ved Herren Jesus Kristus, at de skal arbejde støt og stille og selv skaffe sig til livets ophold.

Og således til Adam i 1. Mos. 3, 19:I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden.

Så ved vi at Gud går ind for arbejdsomhed, og fortælling om Guds holdning til dovenskab, initiativløshed, arbejdsomhed og initiativ understreger dette. Det er tydeligt at Jesus ærer og belønner initiativ og arbejdsomhed og straffer ugidelighed:

Slutbemærkning:

 Den amerikanske præsident republikaneren Abraham Lincoln var præsident under borgerkrigen (1861 – 1865) der førte til slaveriets ophævelse. Han definerede slaveri med disse ord: ”du arbejder, jeg spiser” og så sagde han derudover ” den hånd, der dyrker majsen har lov til at komme majsen i sin egen mund”.

Det stemmer godt overens med disse ord fra Sl. 128,1-2:Lykkelig hver den, der frygter Herren og vandrer ad hans veje.  Hvad dine hænder frembringer, skal du selv nyde,

 Sådan ser Gud på det: Et menneske har ret til at nyde frugten af sin egen indsats. Hverken landevejsrøvere eller samfundet har ret til at stjæle det fra ham.

Hvis man bruger Abraham Lincolns definition af slaveri ( du arbejder, jeg spiser), så kan man egentlig sige at socialister kæmper for at genindføre slaveri.