AMOS 8, 11 - 12

Det lyder således i Amos 8,11-12: Der skal komme dage, siger Gud Herren, da jeg sender hunger over landet, ikke hunger efter brød eller tørst efter vand men efter at høre Herrens ord.  De skal flakke om fra hav til hav, og fra nord til øst skal de strejfe rundt og søge efter Herrens ord, men de finder det ikke.

De nytestamentlige skrifter har, som håndskrevne og håndkopierede skrifter levet blandt trofaste grupper og menigheder i én uafbrudt linje fra apostlenes tid og helt op til reformationen i det 16. århundrede.

I det 15. århundrede opfandt Gutenberg metoden med enkeltstående bogstaver, som kunne sammensættes til trykplader, der kunne anvendes i en trykpresse (som han også opfandt). Ca. samtidig begyndte forskellige (Le Fevre og Olivetan i Frankrig, Luther i Tyskland og Wycliffe i England) at oversætte Det Nye Testamente og endda hele Bibelen til deres eget sprog. Kombineret med Gutenbergs opfindelse bevirkede det at Bibelen nu blev tilgængelig for både teologer og lægfolk, og den blev modtaget med stor taknemmelighed og begejstring i hele Europa således at de efterfølgende udvandringer til ”nye” verdener, som Cape Province i Sydafrika, Australien, New Zealand og Amerika sikrede Guds ords udbredelse til disse steder også. Desværre gik det således, som Jesus i sendebrevene bebrejdede Efesos at man mistede den første kærlighed, og derfor som Paulus advarede om i 2. Tim. 4,3-4:   For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører.  De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter.

Som straf er Gud blevet helt tavs, og som profeteret i Amos er Guds ord ikke at finde nogen steder, jo Bibler er der rigeligt af, men fårene søger hyrder, der kan vejlede dem, og de, der udgiver sig for at være hyrder forkynder ikke Guds ord, men myter/fabler. Folk rejser så i desperation hid og did til forskellige ”vækkelser”, men kommer kun hjem med fabler og dæmonbesættelser. Og så (i yderligere desperation) søger man Gud via ting , som transcendental meditation,

taizee samlinger, ”kristen yoga”, mindfulness, slain in -the -spirit oplevelser og alle sådanne ting. Resultatet er det Gud advarer om i 2. Tess. 10b-11: fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.   Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen.

Det forfærdelige er at når det er den almægtige Gud, der overgiver til vildfarelse, så har vi ikke en chance. I hvert fald ikke med mindre end vi besinder os og alligevel tager imod kærlighed til sandheden, så Gud holder op med at sende vildfarelse.