Åb. 21,3: Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, Han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil
selv være hos dem.
Åb. 22,5: Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.
SÅ VÆR DA IKKE BEKYMREDE
FOR DAGEN I MORGEN
Vi har alle forskellig natur. Nogle har evnen til at gå igennem hele livet fuldstændig ubekymrede over dagen i morgen, andre udnytter enhver anledning til at bekymre sig, men den, der ved omvendelse og tro på Jesus er blevet et Guds barn bør være sat fri for bekymring.
Den, der er født på ny har nemlig fået Helligånden, som pant.
Vedkommende har måske ikke fået de mere synlige nådegaver, som tungetale og den slags, men vedkommende har fået Helligånden, og der er jo så åndens frugt, som omtales i Gal. Kapitel 5, så vedkommende må være en person, som er karakteriseret ved kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed mildhed og selvbeherskelse.
At stole på Gud er faktisk en viljesbeslutning. En viljesbeslutning er mulig da Helligåndens frugt er selvbeherskelse. Beslutter man sig for at stole på Guds løfter for dagen og vejen, og så handle på den tro, vil Han belønne en ved hen ad vejen at bekræfte sin trofasthed gennem forskellige prøvelser, og hændelser, hvor Han demonstrerer sin trofasthed og kærlighed, men vil man opleve dette i sit eget liv, så må man begynde med at tage de første skridt i tro. Læs her om apostlen Peter: Matt 14, 26-33:Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige,det er mig, frygt ikke!« Men Peter sagde til ham:
»Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.«
Havde Peter ikke ladet sig skræmme af bølgerne, så han tvivlede, ville han støt og roligt kunne have vandret hele vejen hen til Jesus, men han lod sig skræmme. Jesus reagerede ikke ved at sige: Din tillid til mig er for lille, så nu må du lære at svømme i stormvejr! Nej Jesus rakte straks hånden ud og hjalp ham ud af kniben. Vi ved fra de historiske beretninger om Peter at hans tro voksede livet igennem, så Gud brugte ham på mægtig vis. Jeg vil opfordre enhver til at tage den viljesbeslutning at basere sit liv på en absolut tillid til Guds trofasthed. Det vil ikke føre til en konstant ”dans på roser”, for vores tro vil igen og igen blive prøvet og styrket igennem prøvelser, så Vi løbende bliver stærkere og stærkere vidnesbyrd for vores omgivelser, og så vores egen frihed til stadighed vokser: Johs. 8,36:Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.
George Müller startede sin tjeneste for Gud med små forsigtige trosskridt. Du kan se, hvad det førte til ved at klikke her.