GLUBSKE ULVE

Paulus skrev en advarsel til kirken i en hilsen til Efesos her i Ap. Ger. 28,21-31:  Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod.   Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden.  Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig.  Derfor skal I være på vagt. Og husk på, at jeg gennem tre år uophørligt, nat og dag, har vejledt hver enkelt under tårer.

Nu her ca. 2000 år senere kan vi se tilbage og konstatere at han havde god grund til at advare, for allerede de såkaldte kirkefædre, viste sig i flere tilfælde at være glubske ulve.

Der var for eksempel Arius fra Alexandria i Ægypten, som hævdede at Jesus var et skabt væsen, og derfor ikke en del af guddommen (altså at treenighedslæren er forkert). Vore dages arianister er dem vi kender, som Jehovas vidner.

Et andet eksempel er Augustin fra Hippo, som må anses for at være den, der har fået størst indflydelse på hedningekirken.

    For at forstå hvad jeg mener med hedningekirken, få så en kort forklaring ved at klikke her.

Augustin er et meget stærkt eksempel på hvor uovertruffen dygtig Satan er til at bedrage mennesker, for Augustin formulerede den lære, som blev romerkirkens fundament, og som de brugte, som undskyldning for igennem 1200 - 1300 år at forfølge, pine, plage og udrydde utællelige evangeliske kristne. Jeg har indsat et dukument her nederst på siden, som fortæller lidt om Augustin, du kan klikke på det, og så scrolle igennem det.

    Alligevel: Da reformationen kom med Calvin Zwingli og Luther, og de skulle forestille ved evangeliet at sætte mennesker i frihed fra romerkirkens tyranni, så gik det sådan i Schweiz at de reformerte med Calvin i spidsen på det nærmeste kopierede Augustins lære ¹,

og så Luther i det vi i dag kalder Tyskland. Han tilhørte jo oprindelig den katolske intelligensa, og var munk i den munkeorden, der hedder augustinerordenen. Han beholdt og indbyggede dele af Augustins lære i lutherdommen.

De evangeliske kristne, der helt tilbage til apostlenes tid havde holdt fast i apostlenes lære, havde   romerkirken hånligt givet øgenavnet ”anabaptister”, og det fortsatte reformatorerne med at kalde dem

(jeg har jo oversat en stor del af E. H. Broadbents bog ”The Pilgrim Church" til dansk og lagt det ud på www. Moriel.dk, og når jeg har fortalt dette til lutherske teologer har jeg generelt fået en hånlig nedladende kommentar ”nå, men han var jo anabaptist”).

Når Gud vil gøre op med noget, der er falsk, så bruger Han ikke det at reparere det falske, Nej Han udsletter det falske og skaber nyt i stedet. Et godt eksempel herpå er den måde Han frelser et syndigt menneske på: Det gamle syndige menneske dør sammen med Kristus ved troen på Kristus, og et nyt menneske fødes så og bliver Jesu bror (en ny retfærdig skabning).

Et andet eksempel er kirken:

Mange gange i Bibelen (på grundsprogene) kaldes kirken for et tempel, og i Det Nye Testamente kalder Peter den for et åndeligt hus, bygget af levende sten.

   At Det Gamle Testamente er skrevet for at vi, der lever under den nye pagt skal lære af det kan vi se af Rom. 15,4: Alt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal lære af det, så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne giver os, kan fastholde håbet. Og yderligere siger 1. Kor. 10,11: Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået.

Når Det Gamle Testamente taler om at et hus er ramt af spedalskhed,  så bruges spedalskhed, som et synonym for svamp og skimmel, og vi kan læse sådan i 3. Mos. 14. 34-45: Når I kommer ind i Kana'an, som jeg vil give jer til ejendom, og jeg lader et hus i det land, I ejer, blive angrebet af spedalskhed,   skal husets ejer gå hen og fortælle præsten, at det ser ud, som om hans hus er angrebet af spedalskhed.   Præsten skal give besked om at tømme huset, inden han kommer for at undersøge angrebet, for at ikke alt, hvad der er i huset, skal blive urent. Derefter skal præsten komme og undersøge huset.   Hvis det viser sig, når han undersøger angrebet, at det angrebne sted på husets vægge har grønlige eller rødlige fordybninger, der viser sig at ligge dybere i væggen, skal præsten forlade huset og gå ud til indgangen og afspærre huset i syv dage.   Den syvende dag skal præsten vende tilbage, og hvis det så viser sig, når han undersøger huset, at angrebet har bredt sig på husets vægge, skal præsten give besked om at tage de angrebne sten ud og smide dem uden for byen på et urent sted.   Man skal skrabe pudset af overalt inde i huset, og det puds, man har skrabet af, skal man smide uden for byen på et urent sted.   Så skal man tage nye sten og anbringe dem i stedet for de gamle og tage nyt puds og pudse huset.   Hvis angrebet bryder frem igen i huset, efter at man har taget stenene ud, og efter at man har skrabet og pudset huset, skal præsten komme og undersøge det. Hvis det så viser sig, at angrebet har bredt sig i huset, er det ondartet spedalskhed, der er i huset; det er urent.  Huset skal rives ned, og sten, træværk og puds fra huset skal bringes uden for byen til et urent sted.

Altså: En kirke (et åndeligt hus/et tempel) der er blevet ramt af vranglære, som den pågældende kirke ikke vil give slip på, skal rives  helt ned til grunden, og "murbrokkerne skal smides uden for lejren på et urent sted. Det skete aldrig med romerkirken. Ikke nok med at det ikke skete: Reformerne valgte endda at bruge nogle af ”brokkerne” til opbygningen af den nye kirke. Det er derfor ikke mærkeligt at vi i dag i Vesten står med en såkaldt evangelisk kirke,

som læremæssigt etisk og moralsk er i et kæmpe forfald, hvor medlemmerne ikke kan finde hoved og hale i noget som helst læremæssigt, for skal de se hen til Jesus (Bibelen²) eller til romerkirkens udlægning af Augustins lære eller til reformatorernes udlægning af Augustins lære?

  Det reformatorerne burde have gjort var at søge tilbage til Jesus, og bygge på Ham alene, og skrotte alle menneskebud.

Det havde Jesus en kommentar til: Han sagde i Matt. 15,9: forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.«

I Zürich fik reformatorerne indført at de ”anabaptister” der ikke ville lade deres børn døbe skulle henrettes ved drukning, og mange evangeliske kristne måtte for deres tros skyld lade livet for reformatorernes hånd.

Mange er overbevist om at de ikke selv kan forstå Bibelen rigtigt, og vælger derfor at lægge deres liv i hænderne på såkaldte eksperter, som ofte selv er forførte, og desværre ikke sjældent korrupte.  De vil have en konge/leder til at tage ansvaret for dem akkurat, som jøderne ville i gammeltestamentlig tid, da de bad Gud om en konge til at lede dem, Hvilket Han kun modvilligt gav dem.