Åb. 21,3: Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, Han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil
selv være hos dem.
Åb. 22,5: Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.
ET KVALIFICERET GÆT
Ingen, der kender sin Bibel ud over lige det at være i stand til at genkende den på ryggen, når den står i bogreolen, kan være i tvivl om at Israel og her særligt Jerusalem har en stor plads i Guds hjerte.
I Es. 66, 5-13 læser vi: Hør Herrens ord, I, der skælver for hans ord! Således siger jeres brødre, der hader jer, og som støder jer bort for mit navns skyld: »Lad Herren vise sig i herlighed, så vi kan se jeres glæde;« men de skal blive til skamme. Hør larmen fra byen, lyden fra templet! Hør, Herren gengælder sine fjenders gerning. Før hun får veer, har hun født, før smerterne kommer over hende, har hun bragt en dreng til verden. Hvem har hørt mage, hvem har set dets lige? Kommer et land til verden på én dag? Fødes et folk på et øjeblik? Ja, Zion får veer og føder straks sine børn. Skulle jeg åbne moderlivet uden at lade hende føde? siger Herren. Skulle jeg sætte fødslen i gang og hindre den igen? siger din Gud. Glæd jer med Jerusalem, fryd jer med hende, alle I, der elsker hende; tag del i hendes glæde, alle I, der sørgede over hende. Så skal I drikke og mættes og finde ro ved hendes bryst, I skal die og glæde jer ved hendes dejlige bryst. For dette siger Herren: Jeg leder til hende en flod af velstand og folkenes rigdom i en rivende strøm. Hendes børn skal bæres ved hoften og vugges på knæ. Som en mor trøster sit barn, trøster jeg jer, så I finder trøst hos Jerusalem.
Skriftpassagen her viser ganske tydeligt at Jerusalem er noget helt særligt, set med Guds øjne.
Og vi læser i Joel 4,1-8: I de dage og på den tid, når jeg vender Judas og Jerusalems skæbne, samler jeg alle folkeslagene og fører dem ned i Joshafats dal. Dér vil jeg holde rettergang med dem om mit folk og min ejendom, Israel, som de spredte blandt folkene. De delte mit land imellem sig og kastede lod om mit folk.De solgte en dreng for en skøge, og de gav en pige for den vin, de drak. Desuden: Hvad kommer I mig ved, Tyrus og Sidon og alle filistrenes distrikter? Vil I gengælde mig min gerning? Vil I gøre gengæld imod mig? Hurtigt vil jeg lade jeres gerninger ramme jer selv. For I tog mit sølv og guld og bragte mine kostbare skatte til jeres templer. Judæerne og Jerusalems indbyggere solgte I til jonerne for at få dem langt bort fra deres land. Jeg lader dem bryde op fra det sted, I solgte dem til, og jeg lader jeres gerninger ramme jer selv. Jeg vil sælge jeres sønner og døtre til judæerne, og de skal sælge dem til et fjernt folk, til sabæerne.
Gud vil holde rettergang med dem, der deler Hans land og lade deres måde at behandle Israel og jøderne på ramme dem selv. Frankrig deltog aktivt i Hitlers jødeforfølgelse under 2. verdenskrig, og fransk politi sørgede for at indfange og deportere ca. 32.000 jøder til udryddelseslejrene i Tyskland og Polen.
Personligt har jeg en fornemmelse af at det kan være forklaringen på de relativt mange terrorangreb Frankrig har været udsat for, men det er kun et kvalificeret gæt, og jeg vil tillade mig endnu et kvalificeret gæt (Bemærk venligst at det er et gæt, og ikke en profeti, for jeg er ikke en profet):
Frankrig vil opleve mere af den slags i nær fremtid, for Frankrigs præsident Macon reagerede med forargelse og fordømmelse, på præsident Trumps helt korrekte beslutning om at anerkende Jerusalem, som Israels hovedstad, og fortsatte så med at sige at Frankrig vil arbejde ihærdigt på en tostatsløsning med deling af Israel i en palæstinensisk stat, og en jødisk stat. Hvis Frankrig lader Macon få sin vilje, så er de på vej ud i en konfrontation med Gud, og der vil Frankrig opdage at det ikke er klogt at ægge Gud til vrede, eller, som Hebr. 12,29 fortæller os: At Gud er en fortærende ild.