Åb. 21,3: Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, Han vil bo hos dem,og de skal være hans folk og Gud vil
selv være hos dem.
Åb. 22,5: Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.
HUNGERSNØD OG DØD I GRYDEN
Artiklen her vil jeg bygge op på den måde at jeg indleder med at beskrive nogle bibelske principper, som jeg beder læseren have i tanke under læsningen af resten af artiklen.
Første princip:
Guds hermeneutik er den, rabbinere brugte, som på hebræisk kaldes Midrash. Det var den Paulus var uddannet i. Andetsteds har jeg skrevet lidt om Midrash, og det kan du komme til ved at klikke her.
Det udmøntede sig i at Jesus i stor stil brugte lignelser når Han underviste. For eksempel omtales kirken, som Jesu brud, og Jesus brugte den måde ægteskab arrangeredes på på i sin samtid til at beskrive sine fremtidsplaner med ordene her i John. 14,2-3: I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.
Det var sådan på Jesu tid at det unge par blev trolovet, og trolovelse var lige så bindende, som ægteskab, og brudgommen tog så hjem til sin fars ejendom og gjorde en bolig rede til sig selv og bruden, som han derefter hentede hjem til bryllupsfest. En anden lignelse Jesus gav byggende på det billede at Kirken er bruden og Jesus brudgommen er lignelsen om de 10 brudejomfruer. Allerede i Det Gamle Testamente i højsangen har vi billedet på kirken som Jesu brud. Det kan du høre en undervisning af Jacob Prasch om ved at klikke her.
Andet princip:
Det Gamle Testamente er samlet set en ”lignelse”, der forklarer Det Nye Testamente, for den gamle pagt er opfyldt i den nye.
Rom. 15,4:Alt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal lære af det, så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne giver os, kan fastholde håbet.
Og om gammeltestamentlig Israel i 1. Kor. 10,11:Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået.
Tredje princip:
Profeti er i hebræisk (bibelsk) tankegang ikke, som vi tænker i Vesten blot en forudsigelse og en opfyldelse, nej det er et mønster, med en række delopfyldelser, der alle peger frem imod den endelige opfyldelse.
Fjerde princip:
De gammeltestamentlige profeters profetier drejede sig altid om tre tidsperioder: Deres egen tid, tiden omkring Jesu første komme, og tiden omkring Jesu andet komme (altså et mønster)
Femte princip:
Fysisk føde bruges Bibelen igennem, som billede på åndelig føde, for som det siges populært: det du spiser bliver du, Jesus sagde (til djævelen, der fristede Ham) »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ « og så var der Ezekiel i Ez. 3,1-3:Så sagde han til mig: »Menneske, spis det, du ser her! Spis denne rulle, og gå så hen og tal til Israels hus.« Jeg åbnede munden, og han gav mig bogrullen at spise og sagde til mig: »Menneske, lad din mave sluge denne rulle, som jeg giver dig, og fyld din bug med den!« Derpå spiste jeg den, og den var sød som honning i min mund.
og så også Åb. 10, 8-11:Røsten, som jeg havde hørt fra himlen, hørte jeg atter tale til mig og sige: »Gå hen og modtag den åbne bogrulle af den engels hånd, som står på havet og på land.« Jeg gik hen til englen og bad den give mig bogen, og den sagde til mig: »Tag den og slug den! Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning.« Jeg modtog bogen af englens hånd og slugte den.
I min mund var den sød som honning, men da jeg havde slugt den, var den bitter i min mave. Og der blev sagt til mig: »Du skal igen profetere om mange folk og folkeslag, tungemål og konger.«
Og så er der jo moselovens spiseforskrifter, hvor det gælder at de dyr det er tilladt at spise har egenskaber, som Gud ønsker vi skal have, og som vi skal tage ved lære af og de dyr man ikke må spise, har egenskaber Gud hader, som vi ikke må tage ved lære af. For eksempel måtte man ikke spise kamæleon. Det hebræiske ord for kamæleon er det samme ord man bruger for en hykler, som ”tager
farve” efter sine omgivelser, og aldrig er til at stole på. Hvis du vil have en uddybelse af dette emne, kan du høre Jacob Prasch undervise om det ved at klikke her.
Efter denne opremsning af tolkningsprincipper vil jeg dykke ned i dagens budskab:
Amos bog. 8,11-13:Der skal komme dage, siger Gud Herren, da jeg sender hunger over landet, ikke hunger efter brød eller tørst efter vand, men efter at høre Herrens ord. De skal flakke om fra hav til hav, og fra nord til øst skal de strejfe rundt og søge efter Herrens ord, men de finder det ikke. På den dag skal de smukke unge piger og de unge mænd afkræftes af tørst,
Lige op til Jesu første komme var der en periode på 400 år hvor Gud var tavs, og ikke talte til sit folk Israel, og tiden før Jesu andet komme vil være/er kendetegnet ved at det næsten er umuligt at finde sand 100 % bibeltro forkyndelse.
Når der er hungersnød og folk virkelig sulter er de villige til at spise næsten alt hvad man serverer for dem. For eksempel var den romerske belejring af Jerusalem i år 70 så slem at de gravide kvinder længtes efter at føde, så de kunne spise moderkagen!
Vi læser om Elisa i 2. kongebog 4, 38-41:Elisa var kommet tilbage til Gilgal. Der var hungersnød i landet. Engang profeterne sad foran ham, sagde han til sin tjener: »Sæt den store gryde over og kog en ret mad til profeterne.« En af dem var gået ud på marken for at samle urter; han havde fundet nogle ranker og plukkede sin kjortel fuld med vilde agurker. Han kom hjem med dem, skar dem i skiver og kom dem i gryden. De kendte dem ikke. Så øste de op for mændene; men ikke så snart havde de smagt på maden, før de råbte: »Gudsmand, der er død i gryden!« Og de kunne ikke spise det. Han sagde: »Tag noget mel!« og det kom han i gryden. Så sagde han: »Øs op for folkene, så de kan spise.« Og nu var der ikke noget skadeligt i gryden.
Der var åbenbart kommet noget giftigt med under indsamlingen af vilde agurker, noget, som gjorde retten farlig at spise, men heldigvis var der iblandt profeterne nogle, der var i stand til at bedømme maden og advare de andre, lige som der i vor tid vil være dem, der er i stand til at bedømme forkyndelsen og advare imod falsk forkyndelse,
Det er hvad Peter advarer imod her i 2. Pet 2,1:Der var dog også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende vranglærdomme og tilmed fornægte den Herre, som købte dem. De nedkalder en brat tilintetgørelse over sig selv, I den græske grundtekst bruger han udtrykket parasouxosin, om den falske forkyndelse
men hvad var så løsningen?
Jo korn/sæd er et billede på Guds ord, og mel er et billede på Guds ord i bearbejdet form(forkyndelse og bibelundervisning), så det vi lærer af denne beretning, er at en menighed, der er blevet farlig for troende at komme i fordi forkyndelsen på stedet er blevet en blanding af sandt og falskt. At en sådan menighed kan ”komme på ret køl” hvis man beslutter at invitere tilstrækkelig med forkyndelse, der er tro mod Guds ord (mel i gryden).
For mig er det tydeligt at vi nu står lige over for Jesu genkomst, og der er vitterlig hungersnød, hvad Guds ord angår, og den situation præsenterer store muligheder for dem, der forkynder falsk lære, for folk sluger alt de hører, men vi der har taget imod kærlighed til Sandheden må så kæmpe det hårdere for at sikre sand forkyndelse, selv om det betyder at vores ”kristne” venner slår hånden af os.