BOGRULLEN MED 7 SEGL

Jeg vil indlede denne artikel med at gentage, hvad jeg så ofte har sagt:

Jeg gør mit bedste for at forstå Bibelens budskab, og så formidle den indsigt jeg mener at have til dem, der vil lytte, men jeg tør ikke være alt for dogmatisk omkring det jeg selv ser, så mine tanker er bare noget jeg giver til læseren, som læseren så må fundere over under bøn og bibellæsning, men her er så nogle tanker til deling:

Vi læser i Åb. 5,1-10: Og jeg så i højre hånd på ham, der sad på tronen, en bogrulle med skrift på indersiden og på ydersiden, forseglet med syv segl. Og jeg så en mægtig engel, som med høj røst udråbte: »Hvem er værdig til at åbne bogen og bryde dens segl?« Men ingen i himlen eller på jorden eller under jorden kunne åbne bogen og se i den. Og jeg græd meget, fordi der ikke fandtes nogen, der var værdig til at åbne bogen og se i den. Men en af de ældste sagde til mig: »Græd ikke! For Løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så han kan åbne bogen og dens syv segl.« Og jeg så et lam stå mellem tronen og de fire levende væsener og de ældste, det så ud som slagtet, og det havde syv horn og syv øjne – det er Guds syv ånder, der er sendt ud over hele jorden. Det gik hen til ham, der sad på tronen, og fik bogen af hans højre hånd. Og da det fik bogen, faldt de fire væsener og de fireogtyve ældste ned for Lammet, hver med sin harpe og sine guldskåle fulde af røgelse – det er de helliges bønner. Og de sang en ny sang: Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag og gjorde dem til et kongeligt folk og til præster for vor Gud,

Du kan selv tage din Bibel frem og læse Åb. 6,1 og frem, om brydningen af de 7 segl.

Nøglen til forståelse af Det Nye Testamente ligger i Det Gamle Testamente, så hvis vi skal forstå symbolikken med bogrullen i Åbenbaringsbogen, så må vi se os lidt omkring i Det Gamle Testamente.

Vi læser i Es. 61,1-2: Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede, for at udråbe et nådeår fra Herren og en hævndag fra vor Gud, for at trøste alle, der sørger,

Det var således i synagogerne at man kørte en årlig cyklus med at læse Det Gamle Testamente således at man læste en bestemt skriftpassage hver dag,

Og vi kan så læse om Jesus i Luk. 4,16-21:  Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op.  Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.  Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham.    Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.«

Det er sådan med profetierne i Bibelen at vi får ikke at vide, hvor lang tid der skal gå imellem deres opfyldelse, og læg mærke til at Jesus kun læser til og med ”for at udråbe et nådeår fra Herren”, og siger så at ”nu er det gået i opfyldelse”.

Det om en hævndag fra vor Gud undlader Han at læse, for det lå (og ligger) stadig i fremtiden.

Vi læser endvidere i 3. Mos. 25,10-19: I skal hellige det halvtredsindstyvende år og udråbe frigivelse i landet for alle dets indbyggere; det skal være et jubelår for jer. I skal hver især vende tilbage til jeres ejendom, I skal hver især vende tilbage til jeres familie.  Det halvtredsindstyvende år skal være jubelår for jer; da må I ikke så, I må heller ikke høste det, der har sået sig selv, og I må ikke plukke druer fra de ubeskårne ranker.  For det er jubelår, det skal I holde helligt. I skal spise dets afgrøde lige fra marken I et sådant jubelår skal I hver især vende tilbage til jeres ejendom.  Når I sælger jord, hvad enten det er noget, du vil sælge til din landsmand, eller noget, du vil købe af ham, må I ikke udnytte hinanden.  Når du køber jord af din landsmand, er det årene efter sidste jubelår, der tæller; det er afgrødeårene, der tæller, når han sælger til dig.  Er der mange år til næste jubelår, skal du give ham høj betaling, er der få år, skal du give ham lav betaling; det er jo et antal afgrøder, han sælger til dig.  Landsmænd må ikke udnytte hinanden. Du skal frygte din Gud, for jeg er Herren jeres Gud.  I skal følge mine love, og mine retsregler skal I omhyggeligt følge, så I kan bo trygt i landet.  Så skal landet give sin frugt, og I skal spise jer mætte og bo trygt i det.

Det var sådan den gang i Israel at hver halvtredsindstyvende år var et såkaldt jubelår. Og i det år blev jord, som landmænd havde været nød til at sælge for at overleve økonomisk igen deres ejendom, og så var det således at den pris han fik for jorden, da han solgte den svarede til det, der erfaringsmæssigt kunne tjenes ved at dyrke jorden i årene fra han solgte den til det næstkommende jubelår.

  I jubelåret blev jorden så hans igen, men der skete ikke sjældent det at andre i mellemtiden var flyttet ind på jorden, og at det så var nødvendigt at jage dem bort med magt.  Jeg ser jubelåret, som et billede på nådeåret, som Jesus indledte med sin vandring iblandt os. Nådeåret er ikke en periode, der svarer til et kalenderår, nej Nådeåret er en betegnelse for en periode, hvor der skal ske en række ting. Det vil jeg nu forsøge at forklare:

Åb. 5,1: Og jeg så i højre hånd på ham, der sad på tronen, en bogrulle med skrift på indersiden og på ydersiden, forseglet med syv segl.

Bogrullen der omtales her kan vi se på, som ”skødet” på jorden, og hvem har retten til at åbne skødet? Jo det er selvfølgelig Ham, der har betalt prisen for den ”matrikel”, som skødet giver brugsretten over. Matriklen der her er tale om er jorden, og det er Guds lam (Jesus), der har betalt prisen (med sit eget blod), men der er mennesker, der ikke alle er Jesus venligt stemt, der har indtaget jorden, som ikke vil give matriklen fra sig, så Jesus må tage visse midler i brug for at få jorden tilbage, Disse midler beskrives i Åbenbaringsbogen ved det, der fortælles om de forskellige segl, der brydes. Det ville derfor være naturligt om jeg her i artiklen gennemgik disse 7 segl, men artiklen ville så blive alt for stor en mundfuld, så i stedet har jeg skrevet en underside til siden har med titlen "om seglene". Den kan du komme til ved at holde musen ind over menupunktet "bogrullen med de 7 segt" her i venstre side. så fremkommer den, som en undermenu du kan klikke på.

Jeg kan dog allerede sige så meget at det er min opfattelse at Nådeåret er perioden fra Jesus kom første gang, og gik i gang med at vinde jorden tilbage til Han kommer anden gang for definitivt at tage magten over jorden. og oprette Guds rige.